Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

12. november 2011

Spurvehøg?

I september 2007, et par timer før jeg skulle afsted på ferie, lød der et bump mod stueruden - og en opskræmt nabo og to børn kom ind i min have og sagde, at en kat havde haft fat i en fugl som så var fløjet ind i haven. En rovfugl på 20-30 cm lå og rystede ved vinduet. Jeg havde ikke lige handsker til at tage på fuglen med, så jeg ringede til Falck. Der var ikke plads i noget rovfugle-asyl, men de ville gerne sende en mand ud, der kunne vurdere om fuglen skulle aflives.

Da jeg kom ud igen, havde fuglen gemt sig i staudebedet - så var den altså levende. Lidt senere sad den på det lille foderhus på billedet - så lidt højere oppe på en kasse - så på rygningen af skuret - og næste gang jeg kiggede, var den væk. Så jeg afblæste Falck og håbede at fuglen havde det godt, og jeg så den ikke siden. Og jeg nåede toget :-)

Er det en Spurvehøg eller noget andet?

Fotograferet gennem vinduet.


Foto: Kirsten Nielsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: