|
|
|
Klatrende Lærkespore, skovningsmaskinens fodspor
Nogle iagttagelser vedrørende spredning af Klatrende Lærkespore Jeg observerede Klatrende Lærkespore, Corydalis claviculata i en plantage på Djursland for 15 år siden. Da jeg fandt den første gang var den talrig på nogle få kvadratmeter i Trekronerskoven ved Rønde. Siden har den bredt sig til rigtig mange plantager på Djursland og efter andres observationer også andre steder i Jylland. Planten blev bestemt efter Rostrup-Jørgensens: Den danske Flora fra 1973. Heri er den opgivet til temmelig sjælden, hyppigst på Sydfyn og N.-Sjælland. I bogen var den ikke angivet fra distrikt 22a (med Rønde). Den var altså ikke blevet fundet i distriktet før 1973. I Skytte C: Danmarks Vilde Planter fra 1958 og GADs Illustreret Flora 1982: Sjælden, hyppigst på Fyn og Nord-Sjælland. I DNNF fra 2007: Hist og her i Øst- og Sydjylland, Fyn og Nord-Sjælland. Sjælden eller manglende i øvrige DK. På FugleogNatur er den angivet fra 51 steder med lidt mere spredning nord på end angivet ovenfor. Fra kerneområdet i Trekroner har Klatrende Lærkespore nu bredt sig til stort set alle små plantager i området. Det er helt sikkert ikke myrespredning, der har spredt planten. De store skovningsmaskiner, der på entrepenørbasis kører fra plantage til plantage har givet haft frøene med sig. Den største spredning sker under udtyndingsarbejde, hvor maskinerne kører over større afstande end ved renafdrift. Skovningsmaskinen skaber optimale betingelser for planten. Maskinen griber om træerne, lægger dem ned og trækker dem gennem skovbunden under afgreningsprocessen og opskæring af stammerne. Grenene virker som en harve i skovbunden, så der er forberedt et såbed. Hvis der er opvækst af Lærkesporen, bliver denne flyttet med rundt som hele planter og ikke mindst de modne kapsler, der klæber til alt ved den mindste smule fugt. Hermed er de 3 – 4 frø fra kapslen klar til at spire frem et nyt sted. De senere år har HedeDanmark produceret en mængde flis i de små plantager. Det viser sig nu, at flisproduktionen også er med til at sprede Lærkesporen. Der kommer dog stort set ingen spredning ved første gangs udtynding af gran. Der er for mørkt i skovbunden. Ved flisproduktion ligger træerne til tørre hele i op til et år efter fældningen. Derefter kommer flishuggeren til, og denne spreder frøene, så nogle steder er der en spredning af planten efter flisproduktion. Det viser sig, at den største spredning opstår ved 2. udtynding eller senere udtyndinger af nåletræ. Især har planten stor succes, hvis grenene bliver liggende og holder på fugtigheden. Planten klarer sig ikke særligt godt, hvis alle træer fjernes, og grenene flishugges. På den slags arealer i plantagerne er der ikke nogen varig etablering af Lærkesporen. Ifølge mine observationer kan planten ikke klare kraftig soleksponering og deraf udtørring. Hvor skovningsmaskinen laver spor med delvis skyggede, fugtige spor kan store områder domineres af planten. Slyngtrådene binder sig til de afhuggede grene, som dermed kan hjælpe planten fri af skovbunden. Planten trives bedst i blandet nåleskov med især Lærk og Skov-Fyr. Under Rødgran bliver der for mørkt. I plantagerne Trekroner, Dibbelbæk, Hvidtvedgård, Elløv og Smouen nord for Rønde er billedet det samme. Hvis entrepenørmaskinerne har foretaget udtynding, så er der Klatrende L. diverse steder på arealerne. Det samme billede kendes fra Meilgård og Løvenholm på Norddjursland. Her har planten dog også været observeret tidligere som nævnt ovenfor. Nye fund på Stenalt Gods efter besøg af udyndingsmaskine er set, så maskinspredning kendes altså også i de gamle kendte områder for arten. Indenfor nogle 100m fra kerneområdet i Trekroner ligger Aspelhoved Plantage. Her mangler planten, selvom forholdene her ligner fuldstændigt Trekroner. I Aspelhoved er alt skovarbejde foregået med motorsav, og udkørslen er sket med landmandens traktor og vogn. En lille dal med bæk og åbent land er altså en naturlig barriere, som kan stoppe udbredelsen af planten. Vi har her en plante som måske skal hedde: Klatrende Lærkespore, skovningsmaskinens fodspor i plantagen a la Glat Vejbred, hvid mands fodspor på de amerikanske prærier. |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.