|
|
|
Laver: Litteratur: Sites: Nøgler og Begyndertips.
Først undskyld de sikkert mange sproglige/grammatiske fejl. Det må være irriterende, men jeg gør mit bedste! :). Nedenstående er et responsum på en forespørgsel, vedr. laver-litteratur for en nybegynder (”Rosetlav”, d. 07-10-2011). Spørgsmålet er yderst relevant for folk, der ønsker at finde rundt i lavernes forvirrende univers og identificere de almindeligste arter. Undertegnede havde præcist det samme ønske da han først stiftede bekendtskab med laver i 1980’erne!! Emnet er blevet behandlet i flere tidligere tråde, men nærværende er en udvidet og opdateret gennemgange, idet den omfatter litteratur, floraer og bestemmelsesnøgler - på alle niveauer, dvs. nybegyndere, øvede og eksperter/professionelle. ”Listen” er langt fra udtømmende – dvs. jeg har begrænset mig til det som er mest relevant for F&N folk her i Danmark. Almen LITTERATUR o. l. Bestemmelsesproblematikken bliver straks nemmere så snart man er blevet en smule fortrolig med lavernes elementære morfologi - f.eks. forskellen mellem skorpe-, blad-, og busklaver (m.fl.), samt betydningen af visse morfologiske/anatomiske begreber. Dette er fordi man derved ofte kan: 1) Straks gætter på slægten/(evt. arten), eller i det mindste have et par slægter i baghovedet. 2) Omgående konsulterer én af arts-nøglerne. Den bedste indføring i lavernes morfologi og anatomi findes i introduktionen (sider 1-15) til Ulrik Søchtings ”Dansk Lavflora: 2001”: Botanisk Institut: Københavns Universitet, 2001 (kan downloades fra nettet). Her kan man hurtigt og ubesværligt blive fortrolig med lavernes forskellige former, morfologi, anatomi - og især terminologien. Bestemmelse/identifikation: Som det første trin, begynd med: • ”Laver i Tisvilde Hegn”: (flere forfatter) Narayana Press, 2004. Hæftet kun omhandler et begrænset antal arter, men indeholder flotte fotos. • ”Laver”: Ulrik Søchting Natur & Museum 1994. en virkelig god introduktion til laver, samt en del illustrationer (tegninger + fotos). Desuden findes følgende tre brugbare ældre/antikvarisk bøger, der bl.a. behandler laver: • ”Bregner, mosser, laver”, af M. Skytte Christiansen. GAD, 1981. Findes også på engelsk. Rimelige fotos og en hel del vedr. lavernes opbygning, samt en primitiv (men OK) bestemmelsesnøgle. • ”Flora i farver – Sporeplanter”, af M. Skytte Christiansen, Politiken, 1978. Rigtig god vedr. generelle baggrundsoplysninger, m.v. Arterne er illustreret via farvelagte tegninger, der giver et rimeligt indtryk af deres udseende. • ”Svenska Växter”: Kryptogamer af Björn Ursing, Nordisk Rotogravyr, 1953. Farvelagte tegninger som giver et rimeligt indtryk af arternes udseende. Derudover er der et par gode foto (m. m.) bøger; den ene på svensk og den anden på norsk. • ”Lavar”: Moberg & Holmåson (1990 + ??). Indeholder en del vedr. lavernes biologi, opbygning, økologi, indsamling - samt mange fine farvefotos og tilhørende beskrivelser (inkl. danske arter). Desuden en slags ”semi”-bestemmelsesnøgle. • ”Norsk Lavflora”: Holien & Tønsberg (2006 + 2008). En del vedr. lavernes morfologi og økologi samt mange fremragende fotos inkl. danske arter. Dernæst overvej følgende bog, som balancerer mellem begyndere og øvede niveauer • ”Lichens: An illustrated guide to the British and Irish Species”: af Frank S. Dobsen (2005 + 2011). Bogen er udformet som en slags bestemmelsesnøgle, der fører frem til rimelige gode farvefotos samt slægt/arts beskrivelser +/- skitser, af de fleste danske arter (samt en del der ikke findes i DK). Jeg har brugt bogen siden de første S/H udgaver (primo1980’erne) og efter min mening er den det absolutte bedste værk på markedet set i relation til amatører der gerne vil tage ”faget” alvorligt – dog kræves det, at man sætter sig ind i den vanskellige engelske botaniskterminologi. Bogen indeholder et godt glossar. Summa summarum: Selvom niveauet er en anelse for højt for begyndere, kan jeg varmt anbefale bogen til alle der seriøst beslutter, at de ønsker at komme videre i lavernes verden - og som har mod til at takle sproget! Bogen findes i hard- og soft-back versioner. Frank Dobson er bl.a. tidligere ”President of The British Lichen Society” (BLS). Måske i den samme kategori? • ”Irish Lichens of Ireland”: ”An Illustrated Introduction to over 250 Species”. Poul Whelan, 2011. Bogen er netop udkommet og jeg endnu ikke har set den. Senere kan man evt. få gavn af mere avancerede (ikke egnet for begyndere) +/- foto-værker: • ”Epifytiske Mikrolaver:”: En dansk ”pocket” bog ved Vagn Alstrup (Gad 2001). Bogen begrænser sig til skorpelaver på bark. Mange farvefotos, men mindre format. Desuden en meget skrabet indgangsnøgle, der henviser til fotografierne og data. Faktisk en meget omfattende bog, men ret videnskabelig jf. henvisninger til kemiprøver og mikroskopering. Derfor kan den kun anbefales til de lidt øvede. • ”Die Flechten Baden-Württembergs“: Et stort tysk 2-bindsværk. Begge bøger indeholder virkelige fremragende optagelser af mange arter samt en masse arts oplysninger inkl. en bestemmelsesnøgle – men naturligvis på tysk og kun vedr. arterne i Baden-Württemberg. Her igen har vi at gøre med et ret videnskabeligt værk (jf. henvisninger til kemiskprøver + mikroskopering – og mange arter). Derfor er værket er ikke velegnet den almene naturinteresserede (også re prisen!), men det er guf hvis man er lidt af en lav-nørd! Web-sites De ret mange Web-sites kan opdeles tre kategorier. 1) Begyndervenlig – 2) Nogenlunde begyndervenlig - og 3) Ikke begyndervenlig! NB: De fleste sites er udformet på engelsk uanset fra hvilket land de stammer, og selvfølgelig anvender de latinske slægts/arts navne. 1) De meste velegnede sites for begynderen er de få der omfatter fotos + oplysninger + har en undervisningsmæssig karakter. Derfor fremhæves følgende tre, der lægger megen vægt på indføring i lavernes univers. www.divulgando.org... FREMRAGENDE hvad angår pædagogik – ”second to none” vedr. opbygning, fotos og videos. www.britishlichens.co.uk/index (BLS sitet: "The British Lichen Society"). Et godt all-round site for begyndere idet det indeholder: • Generelle oplysninger og lære om laver (re ”What are lichens” + ”Links” + ”OPAL”). • En visuel, identifikation sektion (re ”Picture Index”), baseret på fotos opdelt efter thallus- og apothecier type/morfologi/udseende/farve. • Et ret omfattende fotoarkiv ordnet efter slægt/art (”Species Gallery”) – latinske navne! www.irishlichens.ie/ Et fremragende site – med et væld af flotte fotos samt godt, kortfattet data. Ofte vises et par fotos af den samme art, der +/- illustrerer, at en art kan have forskellige udseender. Desuden har sitet meget til fælles med BLS sitet, hvorfor de samme bemærkninger gælder her. 2) De nogenlunde begyndervenlige sites illustreres af nedenstående fire, som begynderen kan få megen gavn af, selvom de ikke lægger vægt på ”undervisning” og det hjælper hvis man har kendskab til et par almindelige arter m.v. www.bi.ku.dk... Denne danske site er lidt af en mellemting (dvs. en Check-list m.m. samt enkelte fotos) – men må nævnes her fordi det koncentrerer på danske arter. www.fugleognatur.dk/. F&N’s lav-forum m.m. er en KÆMPE plus for begyndere (bare vi havde haft det for 25 år siden!!!). Man kan lære kolossale meget bare ved at følge med i de forskellige spørgsmål, indlæg og fotos. Mig bekendt er F&N sitet unikt, idet jeg ikke mener der findes magen til i udlandet - heller ikke i mit fædreland, som ellers længe har været kendt for sine mange forskellige, nørdede naturhistoriske institutioner og foreninger, samt titusindvis entusiastiske amatører. www.lichens.lastdragon.org/ (Alan Silverside‘s Lichen Pages). “Scottish and other British Lichens”. Fine fotos + bestemmelsesdata. NB: Denne hjemmeside er en del af: www.lastdragon.org/home. www.nhm.uio.no...LAVFLORA.HTM (Lavflora: Norske busk- og bladlaver). Sitet er under opbygning, men det allerede nu tegner sig til at blive til en guldmine. Kun omhandler blad- og busklaver, men fremragende fotos samt oplysninger/data. 3) De ikke begyndervenlige sites består kun af fotos opstillet alfabetisk efter de latinske artsnavne, oftest uden andre oplysninger. Dette forudsætter en viden som begynderen ikke har, nemlig et rimeligt kendskab til de almindeligste slægter/arter – ellers vil man bare tumbler rundt i 1000–3000 arter (hvoraf mange kun kan adskilles via kemiske/mikroskopiske karakterer!). Til trods for dette vil jeg alligevel nævne tre sites som har særlige relevans i forhold til danske arter – også pga. deres gode fotos: www.stridvall.se...galleries.php. Svensk site. Indeholder et superbt fototek – med rigtige mange arter, oftest med mange forskellige fotos af den same art, som derved illustrerer hvordan en art kan have forskellige udseende (morfologiskdiversitet). www.nhm.uio.no...PG_index. Norsk site. Ekstremt velfunderet. Mange arter – og ofte mange forskellige billeder af den same art. kmubserv.tg.fh-giessen.de...page.cfm Tysk site. Mange arter og flotte fotos SAMT godt, kortfattet data. Ofte vises et par fotos af den samme art, der +/- illustrerer, at en art kan have forskellige udseender. Herudover findes et eller to Benelux-lande sites. Bestemmelsesnøgler Først, to aksiomer!! 1) Bestemmelsesnøgler er generelt ikke velegnet for nybegyndere – men er uundværligt så snart man er kommet over de indledende drillerier!! 2) Der findes ingen dansk/skandinavisk bestemmelsesnøgle hvorved man, uden den store videnskab (kemi og mikroskopering) kan identificere de 100-150 almindeligste og lettest bestemmelige danske arter! Der findes ”skrabede” bestemmelsesnøgler i flere af de førnævnte bøger – og for en god ordens skyld nævnes fem af dem her: • ”Bregner, Mosser og Laver” (M. Skytte Christiansen, GAD, 1981). En ældre/antikvarisk, ”pocket” bog - på dansk (findes også på engelsk!). Laver delen indeholder gode afsnit om deres biologi og opbygning m.m., og mange farvefotos af +/- danske arter – SAMT en god, lille semi-bestemmelsesnøgle (som jeg brugte flittigt i 80’erne og blev derved rimelig fortrolig med visse slægtskendetegn, substrater, osv.). • ”Lavar”: Moberg & Holmåson (1990 + ??). Indeholder en slags ”semi”-bestemmelsesnøgle, men af tre årsager er den ikke særlig brugevenlig. 1) Den er opbygget på basis af en ”slægtsliste”, hvorved systematikken synes at halte (selvom mange slægter har gode mini-nøgler til arterne). 2) ”Nøglen” starter forrest i bogen, men man opdager, at der findes mere gemt allerbagest i bindet! 3) Den koncentrerer på blad- og busklaver, dvs. skorpelaverne stort set ikke er repræsenterede. • ”Epifytiske Mikrolaver”: (Vagn Alstrup. Gads forlag. 2001. på dansk). Begrænser sig til skorpelaver på bark og indeholder en meget skrabet indgangsnøgle til de barkboende skorpelaver (dvs. en specialenøgle). Nøglen henviser til de mange mindre farvefotos. • ”Die Flechten Baden-Württembergs” (Volkmar Wirth, 1995. To bind). Egentlig omtales bøgerne mest som et fotoværk (virkelige fremragende optagelser af mange arter), men bind 1 også har en ret omfattende bestemmelsesnøgle. Det drejer sig om et ret videnskabeligt værk (jf. henvisninger til kemiskprøver + mikroskopering – og mange arter) og naturligvis på Tysk. Desuden omfatter det kun arter der findes i Baden-Württemberg. Værket er ikke velegnet den almene naturinteresserede (også re prisen!), men guf hvis man er lidt af en lav-nørd! • ”Lichens: An illustrated guide to the British and Irish Species”: Frank S. Dobsen (2005 eller 2011). En slags semi-bestemmelsesnøgle, bl.a. fordi den indeholder adskillige mindre ”slægtsnøgler”, som jeg ofte har haft gavn af. Se i øvrigt litteraturafsnittet (ovenover). Ægte bestemmelsesnøgler • Mig bekendt findes der kun én skandinavisk, all-round, bestemmelsesnøgle, nemlig Ulrik Søchtings ”Dansk lavflora: 2001”: Botanisk Institut: Københavns Universitet, 2001 (kan downloades fra nettet). Den giver en fremragende indføring i lavernes biologi /morfologi m.m. (illustrationer), og den efterfølgende bestemmelsesnøgle er god, selvom den kun omhandler et begrænset antal slægter, og forfatteren er klar over at den bør opdateres, bl.a. jf. slægtsændringer. Jeg bruger nøglen ofte, med store udbytte. Desværre er den ret teknisk (re brugen af kemiske- og mikroskopiske karakterer) og den ikke indeholder arts illustrationer/fotos - men set fra en dansk amatørs side er der flere plusser end minusser. • ”Nordic Lichen Flora Vol. 1-4”: Jeg har aldrig set disse bøger/nøgler, men jeg regner med at de er meget omfattende og derfor nok ikke særlig velegnet den almindelige naturinteresserede. • ”Macrolichens of Denmark, Finland, Norway and Sweden” (Eilif Dahl og Hildur Krog. !973 – på engelsk). En fin bog hvad angår lavernes biologi/morfologi, og indeholder en meget brugbar bestemmelsesnøgle, der dækker ”alle”(?) danske blad- og busklaver (dvs. en specialenøgle). Der er ingen arts fotos men gode tegninger. • ”Svensk Skorpelavs Flora” (Tony Foucard. 1990 – på svensk). En meget omfattende og grundig bestemmelsesværk om skorpelaver (dvs. en specialenøgle), formentlig inkl. de allerfleste danske arter. Bogen er meget videnskabelig jf. kemiprøver og mikroskopering og derfor ikke kan anbefales til den almene naturinteresserede. Der er mange fotos, men desværre kun i sort/hvid. Jeg mener der findes en senere udgave (2001) - (måske farvefotos?). • ”Flechtenflora: Bestimmung und Okologische Kennzeichnung der Flechten Südwestdeutschlands und angrenzender Gebiete” (Volkmar Wirth). Jeg har en 1980 udgave. Den giver en grundig indføring i lavernes biologi m.v., og har en god bestemmelsesnøgle (Tysk grundighed). Desværre kun S/H fotos (måske findes den nu i farve??). Jeg bruger den meget sjældent, mest fordi jeg holder mig til den store britiske nøgle. • ”The Lichens of Great Britain and Ireland”: (British Lichen Society: 2009)). Et stort og overordentlig velfunderet værk, men meget videnskabelig/teknisk og derfor kun for botanikker og nørder - bl.a. jf. den vanskellige engelske botaniskterminologi. Bogen indeholder et godt glossar og en del anatomiske/morfologiske tegninger, men desværre ingen arts fotos/illustrationer! Selve bestemmelsesnøglen er omfattende og detaljeret, men alt i alt kun kan anbefales til øvede og professionelle likenologer. Bestemmelse: Begyndertips og andre vink Laver er et svært felt, især for nybegynder! og kan være meget krævende (jf. kemiprøver og mikroskopering) – MEN opgiv ikke - fordi man kan komme langt med en smule basiskviden plus en lup (x10). Det drejer sig om et fascinerende og unikt botanisk univers, bl.a. jf. lavernes meget specielle livsform (en alger/svampe symbiose) - samt nogle arters ekstrem alder og temperaturtolerance (anslået op mod 10.000 år - samt +/- 50 grader Celsius!). Desuden er mange arter ret smukke – ikke mindst skorpelavernes mosaikker. • Først, læs introduktion (sider 1-15) i Ulrik Søchtings ”Dansk Lavflora: 2001”: (eller lignende). Det vil gøre dig fortroligt med lavernes forskellige former, morfologi, anatomi - og især terminologien, • Køb eller lån ”Laver i Tisvilde Hegn”, og/eller ”Laver”, og/eller ”Bregner, mosser, laver”, og/eller ”Flora i farver – Sporeplanter”. • Blader rundt i bøgerne og læser lidt. Derved vil du hurtigt danne dig et indtryk af lavernes mangfoldighed. • Jeg anbefaler, at du i starten bruger følgende to bestemmelsesnøgler, som dog ikke er perfekte set i relation til en begynder, men som indtil videre er de bedste du har – og så er de på dansk! • 1) Den relative simple og overskuelige nøgle samt fotos i ”Bregner, Mosser og Laver”. Selve nøglen er langt fra perfekt og ikke altid virker godt, men prøv den alligevel. Skorpelav delen er ret skrabet. Dette skyldes, at skorpelaver oftest er besværlige at bestemme, og derfor har forfatteren valgt at springe over hvor gærdet er lavest! • 2) Den mere fyldestgørende ”Dansk Lavflora: 2001”. Først og fremmest brug indgangsnøglerne (sider 16 - 18(19)). Spring over den første del af skorpelaver (sider (18)19 – 21(22)), idet du aner ingen ting vedr. sporerne! Den sterile skorpelav del (sider 22 – 25) kan bruges, men sterile skorpelaver er vanskellige. • Kig nøglerne igennem for at se hvordan de er opbygget. • Find en almindelig art (som du f.eks. mener du kende fra Lav-forummet). Overvej om du har at gøre med en skorpe-, blad-, eller busklav. • Forsøg at bestemme din lav via begge nøgler (jf. øvelse!). Brug evt. din lup (x10). • Blev ikke skuffet hvis dine første forsøg flopper, det gør de næsten altid!! Prøv igen for at se hvor du har taget fejl. • Hvis det slet ikke lykkes – find en anden art og prøv igen. • Tjek dine bestemmelser via arts-beskrivelserne i nøglerne (samt evt. fotos). • Generelt (efter dine første 5-10 bestemmelser), lad være med altid at starte fra nøglernes allerførste sider. Brug gætteri flittigt!! Dvs. om muligt går direkte til der hvor du tror laven hører hjem. • I begyndelsen drejer det sig om at være fortroligt med et lille antal arter, for derved at danne sig et fundament, der vil afkorte bestemmelsesprocessen for arter man ikke har set før. • Om nødvendigt tag en mindre prøve til senere undersøgelse – MEN - lad være med at lave en lav-samling (herbarium). Det er spild af tid plus pladskrævende, og til sidste ser ud a.h. til, idet de allerfleste prøver bliver rigtige kedelige at se på. • Et foto herbarium er meget bedre. • Et lille ”pocket” digitalkamera (eller mobiltelefon med kamera) vil tillade, at du kan dokumentere/afbillede dine fund, videnskabeligt, ”i situ” – og senere undersøger det via din PC (forstørrer m.v.). Tag oversigts billeder (hele individet), plus nærebilleder. • Fotografering også gør dig i stand til at ødelægge laven mindst muligt jf. evt. prøvetagning. • Før i tiden havde vi ingen digitalkamre, ingen PC’er, intet internet, og ingen fotos at støtte os til. Nu har vi det hele (se ovennævnte ”Web-sites”) - og du altid kan få din bestemmelse tjekket i Lav-forummet. Endnu en kæmpe fordel som amatører ikke havde før i tiden. • Send spørgsmål (og evt. bud) til forummet. • Lad være med at være bange for at ”dumme sig”. Man kan ikke ”dumme sig” med laver, i særdeleshed ikke som nybegynder. • Likenologi (laver) er en MEGET krævende og vanskelig botanisk niche. Alle tager fejl – også eksperterne – også regelmæssigt!! Man kan fejlbedømme de mest almindelige arter – også arter som man har set mange gange før!! ”It’s all part of the game”. Til slut: Laver er en fascinerende livsform – trods alle besværligheder, fejlfortolkninger og ”stress”! Jeg kan huske hvor svært det var i starten, og hvor langsomt det gik!! Oftest får man kun øje de 4-6 almindeligste arter, især hvis man ser bort fra de mange skorpearter – men hvis du går mange ture, i forskellige habitater, vil du opdage mere og mere. God rejse og god fornøjelse i lavernes univers. Anthony (Tony) Woods. |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.