|
|
Naturpleje og molbohistorien om storken i marken
Jeg vil gerne høre, om jeg er den eneste, der mener, at naturpleje i dagens Danmark i for høj grad er sat lig med afgræsning - og i det hele taget virker tilfældig og ofte til mere skade end gavn? Postulat: Tidligere var mange områder af landet naturligt lysåbne og havde ikke behov for pleje for at bevare åbenheden: Der var dels tale om moser og højmoser, der var så næringsfattige at ingen buske og træer kunne gro. Dels næringsfattige, sandede eller meget kridtholdige jorder, der lejlighedsvist udtørrede helt, og hvor kun de mest hårdføre småbuske kunne overleve. Derudover var der en generelt mere næringsfattig jord end i dag, hvor åbenheden i et vist omfang opretholdtes gennem græsning og høslæt og gærdselsskæring m.v. Men tilgroningen var ikke så voldsom som i dag, og derfor var det kulturtryk, der dengang kunne holde områderne åbne ikke nær så stort, som det vil være nødvendigt nu. Synderen er det kvælstof, der rammer som baggrundsforurening overalt i form af langdistancetransport fra forbrændingsprocesser fra transportsektoren, industri og kraftværker m.m. samt i særlig grad landbrugets gyllespredning, hvorfra der yderligere også kan være meget kraftige lokale effekter. Det er tankevækkende, at det kan måles i luften i Danmark, når eksempelvis hollandske landmænd kører gylle på markerne. Den flora og fauna, der var tilpasset de lysåbne, næringsfattige arealer er nu truet ikke kun af den accelererede og kraftigere tilgroning som følge af denne forurening, men også af de plejetiltag, der typisk iværksættes som modforanstaltning! Der skal således en ret kraftig afgræsning til, for at holde vegetationen nede i et niveau, der tilgodeser de lavtvoksende urter - og hvis man skal tale om at holde et område frit for opvækst af træer og buske, skal der et græsningstryk til, der i vidt omfang vil være ødelæggende for i hvert fald insektlivet! Og så vil det for øvrigt ikke virke alligevel, med mindre man med mellemrum går ind og rydder mekanisk! Alligevel ser man, at naturpleje nærmest pr automatik sættes lig med afgræsning - med en målsætning om at det skal friholde området fra tilgroning. Og endda som bekæmpelse af Rynket Rose.. Jeg vil hævde at 1: Det virker ikke. 2: Hvis det virker alligevel, er det fordi afgræsningen har været så intensiv, at det ikke vil efterlade mange levemuligheder for bl.a. et områdes insektliv. Et eksempel på hvor tilfældigt man behandler naturområder med sådan ''pleje'' kan ses i det link, jeg har kopieret fra en anden tråd. syddjurs.lokalavisen.dk...xweb-tv&id=6234 Her går en mand rundt og kigger efter arealer, hvor hans kvæg kan komme ud og græsse og foreslår så kommunen det. Og så bliver der ellers hegnet og græsset og alt er skønt. - Eller er det? Ingen har øjensynligt beskæftiget sig med, hvorvidt der er særlige hensyn at tage på nogle af arealerne eller hvor kraftig eller ekstensiv afgræsningen bør være. Og nogle af arealerne ligner efter afgræsningen snarere en hvilken som helst fold - med det tilbageværende natur i et smalt bælte uden for hegnet! Men afgræsning er jo naturpleje og naturpleje er pr definition bare godt.. Eller hva''? Personligt har jeg efterhånden set ganske mange eksempler på, at det er plejen, der har udryddet bestande af f.eks. truede sommerfugle - så derfor overskriften. Jeg mener, at der må en mere kritisk tilgang til dette emne, og det er min overbevisning, at afgræsning kun er det rigtige i visse tilfælde og kun, hvis det sker ekstensivt og ikke med den målsætning, at det skal holde et område frit fra tilgroning. Det kan det kun, hvis den bliver ganske intensiv, og så bliver der ikke så meget tilbage af det, man gerne ville beskytte. I stedet må man gå ind og rydde mekanisk fra tid til anden. Og så vil jeg i øvrigt påpege, at høslæt - med skånsomt materiel - giver en lige så stor eller større diversitet for planter og ikke mindst insekter som afgræsning. Og det er nemmere at styre. Dyrere? Måske. Men hvis det er det, der behøves? |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.