Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

20. december 2011

Bestemmelsesstringens - What to do??

Kære Liken-nydere

Jeg starter denne tråd for at følge op på flere tiltag vedr. denne debat; tiltag, der har været at læse i flere laver-forum-tråde siden jeg blev lav-aktiv for et stykke tid siden.

Senest har det været diskuteret i en nyoprettet tråd www.fugleognatur.dk...show_message der imidlertid havde et ganske andet udgangspunkt.

Jeg er ikke meget erfaren inden for emnet "lichener i Danmark" men har dog det klare indtryk, at laver for os amatører kun i en vis udstrækning lader sig bestemme til art. Anthony Woods har estimeret niveauet af bestemmelige arter i et indlæg i ovennævnte tråd.

Nogle arter af lav er (relativt) let bestemmelige for den erfarne amatør, nogle laver kræver avanceret kemisk/fysiske analyser, eller endog DNA-selventiering for at kunne bestemmes med 100% sikkerhed til ART.

Det jeg synes er en debat værd, er, hvor tæt vi skal nærme os 100 % sikker ID for eksempelvis laver for at kalde bestemmelsen "sikker" - (det samme kunne gælde andre artsgrupper med hundredevis af arter, hvoraf nogle alene kan skelnes af specialister - evt. efter kønsorganudpræparering eller lign.

ALTID konsekvent kun at acceptere en 100 % - og jeg mener en ufejlbarlig 100 % - sikker ID er for mange organismegrupper vanskeligt, - eller umuligt!! Hvor langt ned i de subjektive procenter vil man da gå for at acceptere, at "dette er en korrekt bestemmelse"???

Jeg har erfaret, at når det gælder Laver (og vist også andre organismegrupper), er der ikke altid ren konsensus om dette.

Jeg forstår godt, at hos visse "videnskabeligt" orienterede/baserede mennesker skal stort set al viden om vores organismers tilstedeværelse dokumenteres med belæg (altså indsamlet/dødt materiale) (dette gælder i mindre grad de større / mere velkendte animalske organismer LÆS: HVIRVELDYRENE), men det tilgodeser jo ikke det brede "publikum" der mere eller mindre fagligt velfunderet deltager med deres videnshunger og spørgelyst på F&N.

Vi må erkende, at her deltager såvel "Maren i kæret" som "Lektor Blomme" med det hin enkelte synes er værdifuldt for sig selv - hvad enten det er at stille sin nysgerrighed og middelmådige (eller gode) fotos med tilhørende spørgelyst til rådighed eller det er at kunne bruge sin immaterielle naturkendskabsviden i en filantropisk sammenhæng.

Hvor Fanden mødes ellers vi lichen-interesserede???

Jeg håber vi kan få en frugtbar debat om bestemmelses-sikkerheds-niveauet og andet i relation til dette....

Artskoordinatorer og controllere er meget velkomne med synspunkter på dette/disse forhold.

Hvad skal vi som naturnørdende interessegruppe acceptere når det kommer til bestemmelsesstringens...

What to do??

Allerbedste tanker

Lars Jørgen

De senest indberettede arter i Naturbasen: