Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

24. december 2011

...hvordan er det nu det er, med agerhøns og urfugle ?

...ja jeg var jo så til noget julefrokostsammenkomst igår. Efter et par Irish Coffey så jeg mig nødsaget til at komme en smule op at diskutere med med en temmelig ung og ditto klog jæger. Han fortalte bla. om vigtigheden af at bekæmpe de mange ræve, da de var skyld i agerhønens og fasanens tilbagegang. Det ledte så til, at jeg kom til at kloge mig lidt omkring, at nogen nok ville sætte spørgsmålstegn ved, at man bekæmpede oprindelige danske dyr for at fremme indførte arters liv og levned. (Og desuden, at man nok ikke kunne give ræven skylden for agerhønsenes tilbagegang)....og efter denne stemningsrapport fra de jydske kakkelborde, kommer vi nu til mine spørgsmål :-) :

...Hvornår er en fugl "oprindelig dansk". Altså feks. agerhønen ? Den må da være en relativt "ny" fugl som er kommet hertil efter, man har fældet skoven og skabt åbent agerland ? Er der nogen der ved, hvor langt man kan spore den tilbage i tiden ?

...og hvad med urhøns ? Jeg mener at have læst, at vores (uddøde)var en slags "underart der beboede åbent land" i modsætning til dem i Sverige, der er bedre til at leve i skovene. Hvor længe har vi haft urfugle i DK, og ville de måske have haft bedre vilkår her, hvis det havde været "den skovlevende" ?

...og nu dagens bonus-spørgsmål: er der nogen der kender til en forekomst af stortrapper i SydSverige i nyere tid ?

Håber ikke, at jeg har trættet jeres julehumør med mine skriblerier.

Mvh Ole


De senest indberettede arter i Naturbasen: