Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

11. januar 2012

Natur og miljø: vægtninger og prioriteringer

Der må siges at være et modsætningsforhold og væsentlige uenigheder i de aktives kreds omkring vægtningen af natur og miljø og deres indbyrdes sammenhæng.

Jeg vil argumentere for et integreret syn, herom kort i det følgende.

(Det sådan et møgvejr idag, så der ikke er så meget at komme efter ude i naturen lige idag - så hvorfor ikke bruge tiden på en - nyttig og nødvendig - prioriteringsdebat :-) )



Nogle har ment, at skulle samle kræfterne omkring "naturarbejde", og nedprioritere f.eks. arbejdet med folks levevis, vaner og ressourceforbrug m.v.



Jeg har altid ment (og givet udtryk for dette), at de var en falsk modsætning, fordi der er en snæver sammenhæng og natur og miljø er sider af samme sag. Det kræver ikke professorviden at indse, at der er en snæver kobling mellem vores levevis og muligheden for at bevare og styrke naturværdierne, og i høj grad biodiversiteten.

Der har for mig aldrig været tvivl om, at vi skulle have en stærk profil og forankring omkring miljøspørgsmål og også hvordan vi kan indrette vores levevis, så vi styrker mulighederne for at bevare og styrke naturværdierne.

På den anden side har jeg oplevet, at folk der var engageret i agendaarbejde ofte havde en mærkværdig og mangelfuld forståelse for nødvendigheden af at sikre naturværdierne. Jeg er stødt på den opfattelse, at naturen nærmest var at betragte som et rensningsanlæg for menneskeligt stofskifte, og at dette rensningsanlæg selvfølgelig skulle fungere, men at det ikke var så interessant, hvordan de så ud i detaljer.



Sammenhængen består naturligvis i, at en velfungerende og artsrig natur er en betingelse for, at vores livsbetingelser også vil være til stede mange år fremover, og også en afgørende betingelse for både vores mentale og materielle velbefinden i længden. Det err er udtryk for en helt ufuldstændig forståelse kun at betragte

naturen som energiflows og recirkulation.

Vi skal selvfølgelig have en stærk profil på de andre områder også netop på grund af sammenhængen. Men det er en aldeles afgørende pointe, at vi tager stilling til miljø- og ressourceproblemer ud fra naturens synsvinkel. Men vores vigtigste indfaldsvinkel skal være: hvilken betydning har det her for naturværdierne, for biodiversiteten både på det korte, mellemlange og lange sigt.



Jeg synes, at vi skal arbejde for, at naturinteresserne bliver en afgørende søjle i agendaarbejdet. Hvis vi kommer igennem med det, kan agendaarbejdet også blive langt mere meningsfyldt og perspektivrigt, og ikke kun - som det desværre alt for ofte bliver tilfældet - et spørgsmål om personlig politisk korrekthed.

De senest indberettede arter i Naturbasen: