Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

15. januar 2012

Hvilken gås?

Halløj derude.

Denne gås har drillet mig det meste af eftemiddagen, og nu er jeg nået til den erkendelse at jeg vist har brug for hjælp!

Fuglen er set i Skjern Enge i dag, hvor den opholdt sig i en blandet flok af grågæs og blisgæs. Desværre var afstanden på grænsen af hvad mit fotogear kan magte, men jeg prøver alligevel om nogen kan hjælpe med at løse gåden?

Jeg har været rundt omkring en hybrid (grågås x indisk?, grågås x snegås?), derefter en snegås (den blå form) og nu er jeg endt i total forvirring. Som det fremgår er kroppen mørk, overvingen med lys forvinge og mørk bagkant (se flugtbilledet), hoved, hals og hale hvide samt et pudsigt "klovnehoved" med mørkt omkring øjet og påfaldende stort næb.

Gode bud er velkomne!

Mvh. Kevin.


Foto: Kevin Kuhlmann Clausen

De senest indberettede arter i Naturbasen: