Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

5. januar 2007

Kønsdimorfi hos Stillits?

I diverse opslagsbøger står der meget lidt om kønsforskelle hos Stillits. Nogle angiver han = hun, andre nævner "klarere farver hos hannen" eller som det mest konkrete: "...hvor hannens mellemste, små hånddækfjer er kulsorte, har hunnens et gråbrunt til brunt anstrøg".

På vedhæftede billede ses et par, som jeg tog en mindre serie med. Der var tydelig forskel på farvetegningen hos dem. Det er lidt svært at vise det helt tydeligt med kun et enkelt billede (og max. 50 kb er ikke meget at gøre med!), men forhåbentlig kan det ses, at individet til højre har en noget større rød maske, der strækker sig længere op over issen, ligesom også den brunlige tegning ned over brystet er større (og måske lidt mere dyb i farven).

Er der tale om kønsdimorfi, eller er det kun tilfældig individvariation?

MVH

Kristian


Foto: Kristian Borum

De senest indberettede arter i Naturbasen: