Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

1. februar 2012

Mystik på nattehimlen?

Mange var ude for at se efter nordlys den 24. januar om aftenen.

Det var den professionelle fotograf Eskil J. Nielsen-Ferreira fra Herning også.

Lidt nord for Herning havde han sat sit fotoapparat et Canon EOS 5D op et mørkt sted og tog kl. 21.43 et foto af stjernehimlen med kameraet pegende mod zenith og med en eksponeringstid på 30sek.

Han tog faktisk adskillige fotos, men på et af disse har efterfølgende set en lysende bugtende streg i højre side af billedet.

Han har sendt billedet til Tycho Brahe Planetarium i et forsøg på at opklare, hvad han har fået med på billedet, der er sendt videre til Skandinavisk UFO Information, www.ufo.dk

Som han siger til SUFOI''s Fotoafdeling:

"Jeg er klar over flyet som flyver diagonalt gennem billedet fra højre mod venstre, men hvad er den hvide streg til højre i billedet?

Det skal lige siges at jeg er uddannet professionel fotograf og har en baggrund på 14 år i Flyvevåbnet,

og det er ikke en ridse eller et hår på linsen. Jeg har billeder taget lige før og efter dette billede, hvor det ikke er på".

Det kan tilføjes, at SUFOI''s Fotoafdeling ved yderligere gennemgang af billedet, ændringer af lysstyrker m.v., har fundet andre aftegninger af "lysende linier", men blot meget svagere.

Vi er i SUFOI''s Fotoafdeling efterhånden af den opfattelse, at der er tale om en eller flere fugle i en vis højde, mere eller mindre tilfældigt belyst nedefra af eksempelvis forbipasserende bilers lys, som pga. bevoksning m.v. ikke har generet fotografen under optagelsen.

Men hvad siger eksperterne her på siden? Flagermus er vel gået i dvale og de fleste flyvende insekter også?

Har nogen af jer set lignende lysfænomener på jeres natoptagelser, og hvad var der i givet fald tale om?

Enhver seriøs kommentar er meget velkommen og kan måske medvirke til opklaring af mysteriet.

Mange hilsner

Ole Henningsen

SUFOI''s Fotoafdeling

oleh@post1.tele.dk



Foto: Foto: Eskil J. Nielsen-Ferreira

De senest indberettede arter i Naturbasen: