Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

25. februar 2012

Forløb af præsidentvalgkamp i DN - til orientering

Kære venner på F&N

Der er kampvalg om præsidentposten i Danmarks Naturfredningsforening. Det finder sted på foreningens repræsentantskabsmøde 24. marts.

Vi er tre kandidater. Den siddende vicepræsident Poul Hald Mortensen (68 år) udfordrer den siddende præsident Ella Maria Bisschop-Larsen (61 år), som har siddet på posten i 6 år. Desuden er jeg (56 år) opstillet som kandidat.

Præsidentvalgkampen er skudt igang nu, og det tegner rigtig godt for vores forening. Du kan se vores valgvideoer, læse præsentationer og valgblogs, hvor du kan følge med og blande dig i den åbne debat: www.dn.dk/Default?ID=28457

Der bliver tre valgmøder á to timer med kandidaterne: I Middelfart 27. februar, i København 29. februar og i Viborg 8. marts. Møderne er for DNs aktive, som vælger præsidenten ved repræsentantskabsmødet i marts. Ved valgmødet får kandidaterne 5 minutter hver til oplæg, hvorefter der er åben debat mellem kandidaterne og de fremmødte. Møderne bliver filmet i deres fulde længde og lagt på DN''s hjemmeside, så alle og enhver kan se med og blande sig på kandidaternes blogs bagefter. Præsidentvalget er meget fint iscenesat af vores forening denne gang, og alle kan følge med og blande sig i debatten på vores blogs.

Ved valget vinder den kandidat, som får over 50 % af stemmerne. Hvis ingen får over 50 % i første omgang, bliver der en ny afstemning mellem de to kandidater, der fik flest stemmer.

Valget er vigtigt for naturen og miljøet i Danmark og for DNs fremtid.

Jeg vil den kommenede måned koncentrere mig om valgkampen rundt i landet og skrive på mig valgblog på DN''s hjemmeside, hvor I er velkomne til at følge med og blande jer i debatten.

De bedste hilsener

Michael

De senest indberettede arter i Naturbasen: