Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

2. marts 2012

Bevarelse af biodiversiteten i Danmark: Ny analyse

Hej alle

Det Økonomiske Råd har udgivet en ny rapport om omkostningerne ved at sikre biodiversiteten i Danmark. Den biologiske del af arbejdet er udført af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet, og rapporten er en fornøjelse at læse, primært fordi metoden er så stringent. macroecology.ku.dk...

Det er nemlig fedt med analyser, der baserer sig på data snarere end fornemmelser, og efterhånden har vi vel en række ganske udmærkede datasæt i form af atlasundersøgelser mv.

Men.... ligesom i tidligere arbejder er svirrefluerne stadig voldsomt overrepræsenterede i forhold til, hvor stærkt dette datasæt egentlig er - forstået på den måde, at der stadig gøres enormt mange interessante nyfund inden for denne gruppe. Torps svirrefluer i Grejsdalen træder stadig tydeligt frem! Selvfølgelig havde jeg gerne set "mine" møgbiller inddraget; når man nu slår ned på sådan en gruppe og opdager, at netop her ville analysen have givet nogle helt andre resultater (SAMSØ var i hvert fald kommet med! ;-)), bliver man en smule skeptisk.

Eftersom man kun har arbejdet med omkring 900 arter, heraf ca. 200 truede, kan jeg godt frygte, at vi - efterhånden som man går i dybden - ender med at blive slået tilbage til START. Jeg kan se, at vi har Nørlund Plantages 6 ulvefødder med, men hvad med Nedergård Skovs overdrevsskarnbasser, Mols Bjerges Aphodius scrofa, Samsøs månetorbister og store møggravere?

Hvad tænker I?


Foto: Morten DD Hansen

De senest indberettede arter i Naturbasen: