Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

7. marts 2012

Hvad kan der komme af insekter i ringede popler?

Jeg har modtaget en forespørgsel fra folk i Albertslund Kommune om, hvad der kan komme af insekter i nogle store popler man vil ringe, fordi de er blevet for voldsomme.

Man vil ringe dem i stedet for at fælde dem, som et eksperimentelt naturprojekt, der kan være med til at øge biodiversiteten.

Jeg har udtalt min begejstring i høje toner, men ved ikke rigtigt meget om insekter. Jeg har foreløbig en passant nævnt Pileborer, Poppelsværer og Glassværmer. Når det døde træ når en vis omsætningsgrad, vil der sikkert komme mange biller af arter der lever i træ, under bark etc.

Stedet er en ekstensivt drevet park eller naturpark, Kongsholmparken, i det sydlige albertslund. Der er flere større enkeltstående træer, skovplantninger og store åbne arealer, der nogle steder har overdrevsagtig karakter. Hele området drives miljøvenligt uden brug at gødning og sprøjtemidler.

Kan I give nogle spændende input, kære entomologer!?


De senest indberettede arter i Naturbasen: