Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

17. marts 2012

Birdcall DK: Et nyt meldesystem

Et nyt meldesystem for spektakulære og sjældne observationer af fugle er kommet på markedet. Det hedder Birdcall DK.

Det er bygget op omkring Google Groups, er emailbaseret, og kan bruges af alle uden tilmelding til en forening eller anden forsamling.

For at kunne sende til (og modtage) Birdcall DK skal du have en Google Gmail konto, og så være tilmeldt gruppen på dens hjemmeside. Gruppens side ligger her: groups.google.com......!forum/birdcalldk - her kan du altid se alle beskeder, også uden at være logget ind.

Hvis du allerede er logget ind på din Gmail konto, når du går ind på gruppen, skal du klikke på den orange knap "tilmeld" øverst på siden. Hvis du ikke er logget ind, skal du klikke på knappen "log ind" øverst til højre i skærmbilledet. Så bliver du guidet igennem tilmeldingen.

VIGTIGT: Når du tilmelder dig gruppen, er det vigtig at du markerer det felt, hvor der står "Send alle indlæg til mig, efterhånden som de skrives".

Når du er tilmeldt gruppen, skal du sætte din Gmail konto op på din mobiltelefon, for at kunne modtage beskeder på telefonen. Dette sker på meget forskellig vis afhængig af din telefon. Søg efter opsætning af Gmail på din telefon, hvis det ikke lige giver sig selv.

Derefter skal du sørge for at din Gmail konto på mobilen er sat til automatisk synkronisering af email, således at du modtager beskeder til gruppen, så snart de er afsendt fra en anden mobil.

Herefter er du klar til at sende din første Birdcall. Dette gøres til email: birdcalldk@googlegroups.com - du skal ikke skrive nogen tekst i tekstfeltet. Blot skrive hele beskeden i emnefeltet. Husk som minimum art, lokalitet og tid samt evt. alder.

De senest indberettede arter i Naturbasen: