Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

27. marts 2012

Humlebibo-katastrofe - hvad gjorde jeg galt?

Sidste år satte jeg en fuglekasse op til humlebier inde under et halvtag. Jeg puttede lidt redemateriale i bunden og gjorde hullet lidt mindre, og hurtigt kom en stenhumle og besatte kassen. Det medførte en jævn trafik af stenhumlebier frem og tilbage i min forgård i et godt stykke tid, men pludselig stoppede trafikken. Efter at have givet dem en chance, for jeg ved ikke noget om deres livscykler, åbnede jeg forsigtigt låget, og lige under låget lå en tæt klump af store hvide larver, og jeg lukkede med det samme. Siden ingenting, og nu har jeg så åbnet og tømt kassen for den indtørrede klump af døde larver. Jeg tror ikke på, at det er fordi jeg åbnede, for der havde ikke været voksne bier længe, og jeg lukkede prompte, men hvad gjorde jeg forkert, for jeg vil jo gerne prøve igen. Jeg så lige den første dronning på jagt efter en bolig for lidt siden. Jeg havde læst mig til, at de IKKE måtte være i solen. Selve huset vender mod nord på den side. Bliver humlebierne og fodrer deres larver eller efterlader de føde og forsvinder selv? På billedet kan man se kassen inde under halvtaget. Venligst Alis


Foto: Alis Ballin / Humlebihus inde under halvtaget

De senest indberettede arter i Naturbasen: