Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

12. april 2012

Landbrug og Fødevarer, Natur- og Landbrugskommissionen og lidt om, hvad det drejer sig om

Landbrug og Fødevarer har kørt bl.a. den såkaldte Jørgen Leth-kampagne i TV2 o.a. medier omkring at forbedre landbrugets image. - Jeg har hørt, den har kostet men masse mio kr. (vist 50 mio?). - Hvordan har kampagnen virket?

Samtidig fører L&F sig meget kraftigt frem omkring Natur og Landbrugskommissionen - en kampagne, der bestemt heller ikke er gratis.

Det kan undre en lidt, at man har råd til så dyre kampagner, når landbruget er så økonomisk trængt. Hvordan vil man måle, om investringen kommer hjem? 8-)

Man har sikkert lært noget af "de røde" og reklamebranchen, uden dog at forstå fuldt ud, hvad det er, man mener at have lært.

F.eks. er forslaget om udbedring af stenrev (ødelagt helt eller delvis af tidligere stenfiskere) på mystisk vis poppet op igen og igen, når man skal foreslå naturbevarende foranstaltninger. - Jeg nævner det, fordi det dels er ikke alt for realistisk, dels fordi det har ret lille betydning i forhold til det samlede billede.

Følgende problemer er er blandt de væsentlige, hvis man skal foretage sig noget, der batter:

1. Punktkilder/diffuse kilder. Punktkilder er man ansvarlig for, ikke for diffuse kilder. Diffuse kilder er kilder, der er defineret som ikke være forårsaget af konkret menneskelig aktivitet. Men udspredning og gødskning administreres som diffuse kilder, selv om det er en meget konkret og formålsrettet aktivitet, og burde betragtes som punktkilder.

2. Drænene. Oplysninger om dræn bør være offentligt tilgængelige, f.eks. via Arealinformation. Udbedring og vedligeholdelse af dræn bør kun foretages af personer med autorisation, hvilket bl.a. må indebærer, at man handler ud fra offentligt tilgængelige oplysninger om dræn,§3, okker o.s.v.. Ikke sjældent sker der kraftig afdræning, fordi man henholder sig til, at der ligger gamle dræn (ofte tegnrør), som så ofte ikke har fungeret i en lang årrække. At der i realiteten sker en kraftigt øget dræning, kan man overbevise sig om f.eks., hvis det medfører okkerudledning. (Okker frigøres i forbindelse med vandstandssænkning, hvor Jern(II)-forbindelser, som er relativ uopløselige iltes til Jern (III) (okker), når vandstandssænkningen medfører, at der kommer ilt til. Ved udskiftning og fornyelse af dræn skal der foretages besigtigelse og konsekvensvurderinger af en offentlig myndighed - og disse vurderinger skal være offentligt tilgængelige.

KOrt sagt: der skal styr på drænene, og hvad de leder ud i vandløbene. Alle tilgængelige drænoplysninger skal være offentligt tilgængelige på Arealinformation. Gødskning og udspredning skal betragtes som punktkilder, og ikke diffuse kilder.

De senest indberettede arter i Naturbasen: