Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

6. januar 2005

Få dine jpg-filer til at fylde ganske få kilobyte med IrfanView

Mange fotografer tænker i dagligdagen ikke over, hvor meget deres billeder fylder i kilobyte. Hukommelseskortet i digitalkameraer kan rumme en vis mængde fotos og når kortet er fyldt op, tømmer man billederne over i computeren, hvor pladsen tælles i gigabyte. Moderne PC´ere har ingen pladsproblemer, modsat i gamle dage, hvor man ofte skulle fjerne ét program, for at have plads til at kunne installere et andet.

Noget anderledes er det på internettet, hvor serverpladsen ofte er begrænset og der derfor er et krav om, at billederne maksimalt må have en vis størrelse. Da store billeder samtidig er langsommere at hente fra nettet end små billeder, er fordelen ved at billedet fylder så lidt i kilobyte som muligt åbentlys.

Som i andre programmer, kan man i gratisprogrammet IrfanViev (www.irfanview.com) regulere på kvaliteten af billedet og dermed få det til at fylde mindre. At billedet er nedsat i kvalitet kan oftest ikke ses på computerskærmen, da der er en grænse for, hvor god en opløsning skærmen kan vise.

Når fotoet skal gemmes, vælges ”File” og ”Save as...”. Herefter kan man regulere på skyderen under ”Save quality” (se billede). Sættes kvaliteten på ca. 50, bliver de fleste billeder fine i forhold til at bruge på internettet. Billedet der er vist her, er gemt med en kvalitet på 40 og fylder 49 kb. Den bedste kvalitet får du ved at sætte skyderen på 100.

I ældre udgaver af IrfanView eller i andre programmer kan det være, at du efter at have valgt ”Save as...”, skal klikke på en knap kaldet ”Options” eller lign. for at nå frem til det vindue hvor jpg-kvaliteten vælges.



Foto: Thomas Eske Holm

De senest indberettede arter i Naturbasen: