Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

22. maj 2012

Dansk eller Plettet Arum?

4140 Rye Skov.

For godt et år siden stødte jeg på en pæn stor bestand af Italiensk Arum i skoven.

I det tidlige forår i år konstaterede jeg ved genbesøg fremkomsten af rent grønne arumblade midt blandt de italienske og i henved samme antal.

Umiddelbart antog jeg disse for blot at være nye skud, men ved flere efterfølgende besøg stod det klart, at en anden arum også var på spil.

De første blomsterstande af den nye viste sig.

For to dage siden tog jeg disse tre billeder - med nogen møje da bestanden vidtgående var overvokset af skvalderkål - og dem har jeg siden bakset med for en ID.

Ud fra billede 1 nåede jeg v.h. af Felthåndbogen frem til: Dansk A. (kolbelængden), men så faldt blikket på # 2, som taler for: Plettet A. ud fra samme kriterium.

Nu håber jeg, en mere kyndig kan hjælpe mig videre.

Det er jo muligt begge arter er på stedet. I så fald er det jo en ren "Kinderoverraskelse": - tre-i-en!

mvh

Leif



Foto: Leif Knudsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: