|
|
|
Beskyttelse af bilag IV-arter og Videncenter for Landbrug
Der en tråd om Villerslev Mose, hvor ødelæggelsen af leve- og opholdssteder for birkemus diskuteres. Der er allerede fremlagt fyldig dokumentation for, at de foretagne indgreb (oppløjning, dræning m.v.) var uretmæssige. Her er et lille fint stykke dokumentation mere, hentet fra Videncenter for Landbrug, som bestemt ikke kan siges at være et forum for natur- og miljøfanatikere. Læg mærke til, at både yngle- og rasteormåder er beskyttede: ----------------------------------- Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder 8. Eksempler - Spørgsmål og svar Dette afsnit stiller en række konkrete spørgsmål, der er relevante for rådgivning af lodsejere med bilag IV-arter på deres arealer. Spørgsmål og svar er grupperet efter emner Ekstensive landbrugsarealer Spørgsmål: Tidligere brakmark er nu anmeldt til 15 års genopdyrkningsret, jf. driftsloven. Arealet ønskes genopdyrket, men en bilag IV-art bruger nu arealet som yngle- og rasteområde. Må arealet genopdyrkes? Svar: Ikke hvis det kan beskadige yngle- eller rasteområdet. Det er lodsejerens ansvar at sikre, at evt. genopdyrkning ikke forringer den økologiske funktionalitet og dermed beskadiger yngle- eller rasteområder. Dette gælder også selvom arealet ellers lovligt vil kunne genopdyrkes efter driftsloven. Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder I et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen og Videncentret for Landbrug er der udgivet et informationshæfte om beskyttelse af en række dyrearter (bilag IV arter). Hæftet redegør for reglerne om landbrugsdrift i forhold til beskyttelse af de arter, der kræver særlig streng beskyttelse. Beskyttelsen er fastlagt i Habitatdirektivet og implementeret gennem bl.a. Naturbeskyttelsesloven. Reglerne går i korthed ud på, at en række dyrearter, der er nævnt på habitatdirektivets bilag IV, skal beskyttes. Ligeledes er arters yngle- og rasteområder beskyttet. Beskyttelsen gælder uanset hvor arterne forekommer, dvs. både inden for og uden for f.eks. § 3 beskyttede naturtyper og Natura 2000-områder. Det nye er, at beskyttelsen nu også omfatter arternes yngle- og rasteområder. Mange af arterne forekommer ikke på landbrugsarealer, men nogle arter som f.eks. stor vandsalamander og spidssnudet frø kan forekomme på især ekstensivt drevne eller fugtige landbrugsarealer. I de tilfælde er det således ikke tilladt at ændre tilstanden af disse arealer, hvis det har en negativ påvirkning af arterne og disses yngle- og rasteområde. Det samme gælder, hvor f.eks. markfirben og flagermus yngler og raster. Dvs. at f.eks. stenbunker, gamle træer og hegn, der er yngle- og rasteområder for bilag IV arterne, ikke uden videre må fjernes eller beskadiges. Hvis der i artens nærområde kan skabes alternative yngle- og rasteområder, kan driftsændringen godt finde sted. I forbindelse med i øvrigt ellers lovlige driftsændringer, er det lodsejeren selv, der har ansvaret for ikke at ødelægge eller beskadige bilag IV arternes yngle- og rasteområder. Lodsejere skal derfor selv være opmærksomme på, om der er bilag IV arter, og om evt. driftsændringer kan skade bilag IV arternes yngle- og rasteområder. I forhold til den første elektroniske udgave er der nu oprettet en rådgivningsordning. Telefonnumrene fremgår af hæftet. Ved godkendelse af planer og projekter (f.eks. husdyrgodkendelser) er det kommunen, der skal vurdere, om ændringen kan skade bilag IV arters yngle- og rasteområder. Der er ingen kompensation for evt. tab som følge af begrænsninger pga. bilag IV arter, men der arbejdes på at etablere støtteordninger, der kan give tilskud til at forbedre vilkårene for de beskyttede arter. |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.