Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

9. juni 2012

Gråspurv med en kæp i øret - eller i kinden!

Under morgenens fotoseance i Køge oplevede jeg i et par sekunder denne gråspurv, som så noget forkert ud. Bagefter kunne jeg på mine billeder se, at en lille kvist havde gennemboret dens kind! Sådan kan det gå i naturen, når dyr med deres lynhurtige bevægelser færdes i krat og buskads. En infektion burde kunne få kvisten til at falde ud. Hvis det ikke sker, må spurven bare finde sig i smerten og irritationen og så fortsat prøve at æde normalt.

Ved andre lejligheder har jeg også set frøer (bl.a. Løvfrø) med ét ødelagt øje, hvilket meget vel kan være sket på samme måde, altså ved et kraftfuldt spring ind i et krat.

Venligst

Henrik Bringsøe


Foto: Henrik Bringsøe

De senest indberettede arter i Naturbasen: