Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

30. juni 2012

Billeder af fugle til folder om fuglekassesti på Egholm

Hej medlemmer og fuglefotografer i F&N

Jeg kontakter jer for at høre om I kan hjælpe med nogle billeder af forskellige fugle. Vi er en gruppe frivillige studerende i en for nyligt opstartet studenterafdeling af Danmarks Naturfredningsforening i Aalborg, som i samarbejde med kommunen har lavet 15 fuglekasser, som er opsat i Kronborg skoven på Egholm. Kasserne er opsat i håbet om at afhjælpe bolignøden hos nogle af de danske fugle. Vi håber på, at det kan være med til at skabe øget fokus blandt offentligheden på manglen på egnede leve- og ynglesteder hos mange danske fugle. Desuden håber vi på, at det samtidig kan spærre folks øjne lidt op for naturen generelt og især naturen på Egholm, da der jo i de her år er meget fokus på den 3. limfjordsforbindelse og snak om fredning af Egholm osv.

Derfor har vi opsat kasserne langs en rute rundt i skoven og nummereret dem. I den forbindelse er vi ved at udarbejde en folder, hvori besøgende således kan læse om den enkelte kasse, og hvilke fugle, som potentielt vil kunne bruge kassen som yngle- eller overvintringsplads. Derfor vil vi gerne have nogle gode billeder af hvert enkelt fugl, og det er her vi beder om jeres hjælp.

Er der nogle venlige fotografer, der vil donere billeder af en eller flere af nedenstående fugle til denne folder?

Grunden til vi kontakter jer, er naturligvis, at vi også håber projektet er i Fugle og Naturs interesse. Vi er klar over, at der er copyright på billederne, derfor denne tråd, og vi vil naturligvis ikke benytte os af dem i tilfælde af, at det ikke kan lade sig gøre. Da det er en frivillig organisation har vi ikke mulighed for at betale for billederne, men de enkelte fotografer vil naturligvis blive akkrediteret med navn (og hvad der ellers kræves) og der vil også blive givet en tak til F&N generelt for hjælpen i folderen.

Kasserne er forskelligt opbygget, og er egnet til fugle som:

Gråspætte (el. skovspætte), Hvid vipstjert, Vendehals, Træløber, Huldue, Tårnfalk, Natugle, Rødhals, Stær, Topmejse

Sumpmejse, Broget Fluesnapper, Spætmejse, Blåmejse, Rødstjert, Gærdesmutte, Musvit, Stor flagspætte

Håber I kan hjælpe. Glæder os til at høre fra jer.

På forhånd tak

mvh. Michael Ørsted

Danmarks Naturfredningsforenings Studenterafdeling i Aalborg

De senest indberettede arter i Naturbasen: