|
|
|
Derfor er jeg uenig med Natur og Samfund
Indledningsvis: Jeg tror man i Natur og Samfund er blevet benovet over, at BL tidligere har udtalt sig - ovenikøbet uforpligtende - om, at man gik ind for en ordning om, at tørnatur på højtliggende arealer og også en del lavbundsområder kunne gå ud af dyrkning, hvis man fik lov til at dyrke intensivt på den velegnede, højtliggende dyrkningsjord. Samtidig er jeg noget skuffet over, at den dygtig biolog og naturkender som Morten DD tilsyneladende falder på halen for den argumentation, og ikke kan gennemskue den. Tilsyneladende har Morten tilsluttet sid Natur og Samfund. Han taler i alt fald i en anden tråd om, at har invilget i at være ambassadør for dem (det må vel næsten betyde, at han har blevet medlem af foreningen?). En af de vigtigste grundlæggende fejl ved argumentationen er, at de landmænd, der har den mindre dyrkningsegnede jord, utvivlsomt skal have en form for kompensation. - Og staten har med meget stor sandsynlighed ikke de penge, der er nødvendige til kompensationen; så derved bliver BLs storslåede "tilbud" faktisk en "gratis omgang", som de siger ovre på bodegaen. Men der er flere fejl endnu. En af de helt afgørende er, at landbruget faktisk i de fleste tilfælde ikke er ansvarlig for, hvad der udledes til vandløbene gennem deres dræn, fordi de betragtes som "diffuse kilder" og ikke retteligt punktkilder - som man pr. definition er ansvarlig for. Intet andet erhverv får lov til at fraskrive sig sine ansvaret for sine udledninger til miljøet og naturen ved at betragte dem som "diffuse kilder". Al snakken om nationalparker bliver på denne baggrund en indholdsløs afledningsmanøvre. Her er der i øvrigt også tale om en "gratis omgang", fordi de eksisterende nationalparker i hovedsagen ligger på statsejede arealer; det er også tilfældet for f.eks. Nationalpark Thy. - På de statsejede arealer kan man jo bare begynde at gøre alt det gode; jeg kan ikke se, hvorfor de samme landbrugsinteresser skal tage æren for det. I næsten alle tilfælde har landmænd og andre lodsjere modsat sig, at deres arealer skulle indgå i nationalparkerne. Drop den indholdsløse snak om nationalparker! Her er et forslag til handleplan for styrkelse af naturindholdet i vores kære land. Det har substans, er logisk og konsekvent, og også til at føre ud i livet: Trin I: A. Den eksisterende lovgivning omkring §3, bilag IV-arter, dræning, vandløbsvedligeholdelse m.v. skal overholdes. - M.h.t. indskrænkning af råderet, så er der ingen indskrænkning, fordi den eksisterende råderet selvfølgelig defineres ud fra den eksisterende lovgivning. B. Der indføres plejepligt for §3-arealer. Lodsejerens eventuelle udgifter kompenseres fra EUs landbrugsmidler, som man allerede gør i flere lande. Plejepligten har til hensigt at forbedre og som minimum bevare områdernes naturtilstand. - Plejepligten indkøres over 5 år, og hvis det er nødvendigt suppleres med statslige midler til kompensation. C. Det bliver muligt at indrage "sekundære" arealer som grusgrave, kalkgrave, vejskråninger m.v. under §3-beskyttelse og plejepligt til bevarelse af biodiversitet, hvor de har stort naturindhold. D. Der etablere en tilsynsmyndighed, der kombinerer nærheds- og armslængdeprincippet. Kommunerne skal stadig have natur- og miljøansvaret, men regionen og miljøministeriet skal kunne pålægge dem og indskærpe varetagelsen af tilsynet - og om fornødent sætte en kommune under administration og selv overtage myndighedsudøvelsen for området, hvis kommunen groft forsømmer det. Trin II: (her kan vi begynde at snakke om zoner o.s.v.) A. Ud fra den gennemgang af landets naturområder er foretaget eller allerede er i gang - og en gennemgang af dyrkningsegnethed m.v. - foretages en opdeling af hele landet i by-, intensiv dyrknings-, ekstensiv drift og særlig naturbeskyttelseszoner. Det betones, at naturindholdet ikke må forringes i nogen af zonerne. B. Ud fra gennemgangen af naturværdierne etablerers et tilskudssystem som det engelske (og svenske), hvor tilskuddet til lodsejeren gradueres efter naturindholdet. C. Hvert 4. år foretages en gennemgang af alle naturområder: fredede, §3 og områder med bilag IV- og andre fredede arter. Lodsejeren, myndighederne og naturorganisationer samt friluftsrådet kan forlange en gennemgang uden for perioden. Jeg vil arbejde for en handleplant som denne i DN-regi og andre regier. Men hvis DN er for vattet og for fokuseret på æstetik og dyreunger med storebrune øjne, så vil jeg arbejde i andre regier. Det tror jeg dog ikke bliver nødvendigt. Der sker ting og sager omkring grundholdningerne i DN i øjeblikket. Og godt for det. |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.