Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

25. juli 2012

Hvilken humlebi?

Denne humlebi blev set på vores sommerhusgrund i Virksund d.22.7.2012. Størrelsen fik jeg ikke indprentet mig særlig godt, men den var vist ikke under 15 mm. Bien slog mig umiddelbart med sine attraktive farver: bånd i to forskellige nuancer af gult, og rigtig meget af det gule i forhold til den sorte del af pelsen.(Jeg har flere billeder af bien, der viser den fra lidt andre vinkler, men ikke nogen, der er væsentligt mere detaljerede end dette.)

Lidt om biotopen:

Sommerhusområdet, hvor bien optrådte, fremstår som en ganske tæt, mindst 45 år gammel (overvejende løv-)skov isprængt mindre arealer med åben lynghede, og andre arealer med regulær mose. Min egen sommerhusgrund (naturgrund) er udpræget moseområde (men bier er jo temmelig mobile, så dét har næppe den store betydning).

Har jeg mon bare ladet mig "forføre" af en ganske alm. havehumle?

Måske er billedet for lidet "nærgående" til overhovedet at tillade nogen nærmere bestemmelse?

Enhver yderligere præcisering vil være velkommen - det kan jo være, at jeg møder kalorius igen og kan rette op på det forsømte, hvis jeg ved, hvilke træk jeg skal koncentrere mig om.

Vh Elisabeth


Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: