|
|
|
Mit bidrag til Natur- og Lanbrugskommissionens arbejde
Her er mit foreløbige bidrag til Natur- og Landbrugskommissionens arbejde. Måske kan det inspirere nogle.? -------------- Til Natur- og Landbrugskommissionen Jeg fremsender hermed mit foreløbige bidrag til kommissionens videre arbejde og til, hvilken retning, jeg mener dette arbejde skal tage. Jeg er biolog har en årrække arbejdet med § 3-registrering og artsregistrering for en række kommuner, bl.a. Ringsted, Aalborg, Albertslund og en lang række andre. Med andre ord har jeg et betydeligt praktisk kendskab til, hvordan den danske natur har det. Min største faglige kompetence ligger inden for botanik og naturtyper. Men jeg har også stor erfaring omkring registrering af fredede arter og herunder bilag-IV-padder og krybdyr. Desuden er jeg formand for DN i Albertslund, og har bl.a. ad den vej en betydelig erfaring i at forhandle med myndigheder og institutioner. Med venlig hilsen Biolog Poul Evald Hansen, Galgebakken Vester 9-2A, Dk-2620 Albertslund Vi skal redde biodiversiteten. Natur og miljø er sider af samme sag. We need to know what we have, so we can know what to save. Mit bidrag følger her: ................................................................................................................................................... Jeg er enig i, at i fremtidens Danmark bør en meget større del af vores areal være natur. Men for at kommer derhen er der først nogle mere nære ting, vi skal se at få styr på. Disse nære ting er især: 1. Effektiv håndhævelse af Habitatsdirektivet og her især reglerne for bilag-IV-arter. 2. Effektiv håndhævelse af lovgivningen omkring § 3. 3. Indkøring af plejepligt for § 3. 4. Kombination af nærheds- og armslængdeprincippet omkring håndhævelse af regler for bilag IV-arter, § 3 – og andre natur- og miljøområder, hvor kommunerne er primær ansvarsmyndighed. 5. Forhold omkring drænlovgivningen og lovgivningen om vandløbsvedligeholdelse. 6. Spredningskorridorer. Ad 1. Håndhævelsen af regler for beskyttelse af Bilag IV-arter er alt andet end effektiv. Jeg refererer til en række konkrete sager fra bl.a. Villerslev, Ringkøbing og Silkeborg og kan sagtens bidrage med yderligere konkret information, men det er formentlig overflødigt? Landbrugets Informationscenter har produceret flere glimrende redegørelser og vejledninger på deres hjemmeside, som man bl.a. kan henvise til. Den udmærkede vejledning på disse sider tages dog desværre ikke alvorligt, hverken af landmænd eller af myndigheder i mange tilfælde. Det vrimler med sager omkring Habitatsdirektivet og bilag-IV-arter. Ad 2. En række sager omkring oppløjning af hede, eng o.s.v. fra Ringkøbing, Thisted, Silkeborg og flere andre steder. Håndhævelsen af § 3 er langt fra effektiv, især ikke i Vest- og Nordjylland, langt fra store byer. Ad 3. Jeg vil betone, at det er bydende nødvendigt, at der bliver indkørt plejepligt for § 3. Man kan bruge i første omgang EU’s landbrugsmidler hertil, hvilket som bekendt er muligt. Man bør bl.a. henvise til det engelske system, hvor der gives tilskud til lodsejere efter størrelsen af naturværdierne på deres ejendom. Der skal selvfølgelig ske en prioritering. DN bør fremføre, at der bør ske en naturmæssig gennemgang af alle § 3-områder mindst hvert 4. år. Dertil bør § 3s dækningsområde udvides, så også f.eks. gamle grus- og kalkgrave kan omfattes af § 3; her findes ofte betydelige oaser for trængte dyr og planter. Der bør også ryddes op i eventuelle formuleringer i lovgivningen, der ud fra forbuddet mod tilstandsændring i § 3. opsætter forskellige uhensigtsmæssige regler, der kan modvirke fornuftige tiltage, som f.eks. økologisk bekæmpelse af næringskrævende dominanter som f.eks. Lyse-Siv, Bjerg-Rørhvene, Rørgræs, Bredbladet Dunhammer og Grå-Pil, der hurtigt invaderer søer, moser og enge, når disse drives ekstensivt bl.a. p.g.a. store næringstilførsler fra det omgivende landbrug. – Det er tilladt at bekæmpe invasiver, men i flere tilfælde ikke de nævnte arter, som har status som hjemmehørende arter. Ad 4. Det er også af afgørende betydning, at opretholdelsen af kommunerne som ansvarsmyndighed for natur og miljø bør kombineres med et armslængdeprincip, så en offentlig politisk eller administrativ instans (f.eks. og/eller Naturstyrelsen, regionen, miljøministeriet) kan pålægge en kommune at varetage sit myndighedsansvar effektivt og om fornødent sætte den under administration, hvis den groft tilsidesætter sine forpligtelser. I det sidste tilfælde skal tilsynsmyndigheden kunne organisere tilsynet og udøve det på kommunes regning. Ad. 5. Der sker talrige overtrædelser omkring drænlovgivningen, som berører § 3 og øvrig naturbeskyttelse. Blandt andet er det ikke tilladt at udspule dræn i § 3-søer m.v., men det sker i praksis ofte. Lovgivningen skal strammes her. Dræning og vedligeholdelse af dræn bør kun kunne foretages af folk med autorisation, der har bevist at de kender både til tekniske forhold og relevant lovgivning omkring dræn, vandløbsvedligeholdelse, § 3-og bilag IV. På mange opdyrkede lavbundsarealer er jordsmonnet sunket indtil flere meter efter opdyrkning. Vedvarende dyrkning af disse arealer kan kun ske ved yderligere dræning og udgrøftning til stor skade for den øvrige natur. Man skal acceptere, at sådanne områder går ud af dyrkning og overgår til naturformål. I lovgivningen bør vi lade os inspirere af bl.a. den svenske lovgivning, hvor det i alt fald i Sydsverige er stort set forbudt at dræne og nydræne. Vand fra dyrkede marker, der ledes ud i år, skal gennem passende indrettede sedimentationsbassiner. Dette vil også løse de fleste af problemerne med, at koterne i vandløbene stiger som følge af udskylning af sand og jord fra dyrkede marker, og den såkaldte vandløbsvedligeholdelse skal gøres yderligere skånsom. I bør sætte jer ind i den svenske lovgivning omkring dræning og vandløbsvedligeholdelse. Der er meget inspiration at hente her. Ad 6: Ved en evt. zoneopdeling i dyrkningszoner, ekstensiv drift, naturzoner m.v. vil der stadig være et problem med spredningskorridorer, der kan gøre det muligt for arterne at spredes i landskabet. – Det skal simpelthen betones, at der ikke må ske en forringelse af naturindholdet i nogen af zonerne, heller ikke i dyrkningszonerne, og at man skal tage specifikt hensyn til arternes spredningsmulighede. Sammenfatning: Det handler grundlæggende om, at “forureneren betaler”-princippet føres ud i livet også, når det gælder landbruget. D.v.s., man skal ikke længere acceptere at gødskning på dyrket jord betragtes som en diffus kilde, hvor “forureneren betaler”-princippet ikke gælder juridisk, hvilket desværre er tilfældet nu. Landbruget skal simpelt hen være ansvarligt for alt drænvand, der løber fra markerne ud i vandløbene. Sammenfatning Jeg er meget enig i tankerne om, at en meget større del af Danmark skal være natur og ekstensivt dyrket. Men det mest påtrængende er efter min opfattelse at få effektiviseret håndhævelsen af den eksisterende lovgivning omkring især § 3, Bilag IV-arter og også bl.a. drænlovgivningen, hvor vi kan se på det svenske system, hvor drænvand fra dyrkede marker skal gennem sedimentationsbassiner inden det løber ud i vandløb – og hvor der er praktisk taget forbudt at foretage nydræning. – Hvis vi så tager det næste skridt omkring plejeordninger for § 3, så er vi kommet et godt stykke på vejen. – Vi skal først have styr på disse nære ting, så kan vi bedre og langt mere effektivt arbejde for, at en langt større del af Danmark bliver natur. Ved en evt. zoneopdeling, må der ikke ske forringelser af naturindholdet i nogen af zonerne, og arternes spredningsmuligheder skal understøttes kraftigt. Der må ikke ske nogen svækkelse af håndhævelsen af § 3 og reglerne for bilag IV-arter, heller ikke i dyrkningszoner. Selvfølgelig ønsker jeg også en styrkelse af den økologiske produktion m.v., men denne side af problemerne er der andre, der tager sig af på udmærket vis. |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.