Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

1. september 2012

Randzoner - endnu engang - hovedpunkter og principper

Der er en masse hyl og skrig over det ret ubetydelige indgreb, som 10-meterbræmmerne er.

Se bl.a. www.landbrugsavisen.dk...Gjerskovgiverlandbrugetenmaanedekstra

Lad os lige opsummere og slå et par ting fast:

1. Randzonelovgivningen blev sat i verden af den forrige - borgerlige - regering i samarbejde med landbrugets organisationer for at undgå "det der er værre" - d.v.s. videregående krav fra EU til Danmark om at leve op til vandrammedirektivet. Danmark ville risikere en EU-retsag, hvis vi ikke foretog os noget, der mindst var af omfang som randzonerne. - Det ved partiet Venstre og landbrugets organisationer udmærket. - Derfor er deres kampagne udtryk for rent hyklerik.

Den eneste "nyskabelse" er bestemmelser omkring offentlighedens adgang. Det er en overflødig fodfejl fra fødevareministerens side. For bræmmerne ville alligevel få adgang for offentligheden efter bestemmelserne i den eksisterende lovgivning omkring adgang til udyrkede arealer. De fleste er enige om, at denne "offentlighedens adgang til randzonerne" vil betyde meget lidt i virkelighedens verden.

2. Påstand om, at man kan lave mere "intelligente" zoner. Jovist. Men en lovgivning må have en vis generel karakter. Man kan ikke lave en særskilt lov for Lars Pedersens mark. Man laver f.eks. også generel lovgivning om bilernes hastighed i byområder.

Billedligt talt mener jeg, at randzonerne kan sammenlignes med et hæfteplaster på et dybt sår, der burde føre til ekspresindlægning på Rigshospitalet eller et andet avanceret sygehus. Men dog et plaster - bedre end ingenting.

3. Det eneste rimelige var, at landbruget blev omfattet af "forureneren betaler" - princippet på samme måde som industrien og andre erhverv er det. Specielt gælder for landbruget, at man forvaltningsmæssigt ikke betragter udledning gennem et rør som en punktkilde. Skønt der

er EU-dom for, at udledning gennem et rør faktisk er en punktkilde - og ikke en diffus kilde. Forvaltningsmæssigt og juridisk fortolker man "forureneren betaler"-princippet som gældende punktkilder, og ikke "diffuse kilder". Men logisk set er udledninger fra det drænrør faktisk en punktkilde.

Hvis nu vi forestiller os, at "forureneren betaler"-princippet blev indført for landbruget, så kunne landmændene indrette sig med sedimentationsbassiner for markdrænvandet m.v. - Det svarer i vid udstrækning til situeationen i Sverige, hvor forholdene i Sydsverige ligner de danske forhold særdeles meget.

4. Omkring offentlighedens adgang til udyrkede arealer. Jeg foreslår at den nuværende lovgivning afløses af en lovgivning, hvor princippet er, at der er offentlig adgang til alle arealer, hvor det ikke generer natur, miljø, privatliv, dyrkning og anden produktion, husdyr, hegn o.a. anlæg. - Det betyder i al sin enkelhed, at der skal være fornuftige argumenter for at forbyde adgang, men når de er der, så kan man også gøre det.

De senest indberettede arter i Naturbasen: