Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

10. september 2012

Kan disse Colletes-bier bestemmes til art?

I nu en hel måned har jeg "jagtet" denne bi, hver gang jeg var i vores sommerhus i Virksund, idet jeg har set een - og kun een - af slagsen flere gange på nogenlunde samme sted og aldrig rigtig har haft held med billederne. Bien er tidligere blevet bestemt her i Forum som "Colletes sp." (en korttungebi), nærmere kunne man ikke komme det.

I weekenden 8.-9.9.2012 har jeg igen været i Virksund og havde denne gang held med at finde selve "arnestedet" :-) for disse bier - nu så jeg ihvertfald adskillige. De fouragerer på den for tiden blomstrende hedelyng, på et mindre, hedepræget areal højst 10 m fra Limfjordskysten. Jeg ville så gerne af med det dér "sp.", men har ingen anelse om, hvorvidt det kan lade sig gøre, da jeg ikke ved noget om de kendetegn, der adskiller de forskellige arter af Colletes.

Disseher er ret små - ca. 10 mm - og har lysebrun "pels" på brystet. Billederne blev heller ikke just perfekte denne gang, jeg tillader mig at sende tre i alt. Første foto er fra d.8.9.2012. - (fortsættes)


Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: