Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

29. september 2012

Trævlhat ? I givet fald hvilken?

Bag havens redskabsskur har jeg fundet denne lille klynge svampe.

Kort beskrivelse:

Højde: 6-7 cm.

Hat: halvkugleformet, ca. 20 mm i diam., ca. 10 mm høj.Overflade: tør, filtet. Farve: rødbrun/kanelbrun, mørkest i midten.

Stok: cylindrisk m. basal fortykkelse og hyfestrenge.4-5 cm høj. Diam.: 4-5 mm. Overfl.: tør m. mørkebrune fibre/tråde. Svag ring efter lamelsvøb. Farve: gulbrun til træbrun.

Lameller: Bredt tilvoksede, middeltætte, grålige til træbrune (udtørrende). Der er små vandklare/hvidlige dråber på lamellerne!

Ser jeg bort fra disse lameldråber, fører Mycokey mig frem til, at det kan være en art Trævlhat (Inocybe). Inkluderer jeg denne egenskab, går nøglen i sort!

Jeg har således hele to spørgsmål.

Er det en Trævlhat eller noget helt andet?

Hvis det er en Trævlhat, i så fald hvilken?

Venligst

Troels


Foto: Troels Kornfelt

De senest indberettede arter i Naturbasen: