|
|
|
Kobber i svineproduktionen, kobber på markerne
Bl.a. Søren Wium Andersen har været inde på, at der er problemer med det kobber, der kommer ud i naturen via svineproduktionen. Sammenhængen skulle være følgende: Pattegrise tages fra moderen lang tid før deres naturlige dieperiode er færdig. Dette sker, for at sooen hurtigere kan komm i brunst og blive drægtig igen, så der kan produceres et højt antal pattegrise. - De sættes på anden kost, som så har en tendens til at give dem kraftig diarré. Tilsætning af kobberforbindelser til foderet fjerner eller i alt fald mindsker diarréen. Kobberet, der tilsættes foderet, kommer så ud med gyllen på markerne. Der er formodninger om, at de ret betydelige mængder kobber, der herved kommer ud i naturen, kan være en kraftigt medvirkende årsag til, at harebestanden har det dårligt, ligesom det kan give problemer for bl.a. agerhøns. Der skulle også være rapporteret, at får ikke kan tåle kobberet, når gyllen kommer ud, hvor fårene græsser. Kobberet er ikke giftigt for svin og mennesker, men sandsynligvis for en række andre dyr, bl.a. drøvtyggere og primært planteædende fugle. Haren har en primitiv form for "drøvtygning", idet den er "koprofag", d.v.s. æder sin egen afføring for at få en bedre udnyttelse af kosten. - I denne forbindelse er det værd at bemærke sig, at svin og mennesker er "omnivore", d.v.s. altædende, og åbenbart har udviklet fysiologiske og biokemiske mekanismer til at håndtere kobberet. - Hvad nogle rent planteædere åbenbart ikke har. Og nogle fugle har måske heller ikke. Jeg synes, dette er en vigtig diskussion. Der vil nok komme de sædvanlige automatreaktioner fra nogle landmænds side om, at det er overdrivelse og hysterisk pjat el. l. Men det sætter lys på diskussionen af den moderne svineproduktion, og at den har fjernet sig alt for langt fra naturens betingelser. |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.