Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

13. oktober 2012

NYT: Båndfluen Chetostoma curvinerve: Fundet i DK allerede i januar 2012!

Rettelse: Jeg var alligevel ikke den første, som fandt denne båndflue

www.fugleognatur.dk...show_message

og Erik var ikke den anden.

www.fugleognatur.dk...show_message

Vi må vige pladsen for Bo K. Stephensen, Fyn, for han fandt den allerede i januar 2012.

Forklaring følger:

Jeg har lige fået en lykønskningsmail fra Bo K. Stephensen, om at mit fund af den er nr. 2 i DK. Det fremgår af en artikel i det nyeste nummer af det lokale blad fra Entomologisk Selskab for Fyn.

"NY DANSK BÅNDFLUE fundet på Nordøstfyn- Chetostoma curvinerve Rondani, 1856", skrevet af Otto Buhl. Den beskriver fund af netop denne art allerede i januar 2012. Det er Bo K. Stephensen selv, som har banket den ned fra grene af Skov-fyr i et sommerhusområde, Langø, Hindsholm. I området vokser Vild kaprifolie, og dyret blev hjembragt levende. Det var en hun :-)

Desværre må jeg ikke gengive artiklen uden tilladelse, men den består af 3 sider ledsaget af 3 fine fotos om artens status, levested, flyvetid, udbredelse, kendetegn, forveksling og biologi.

Så herfra skal lyde et stort til lykke til Bo, som den retmæssige finder af første danske eksemplar af Chetostoma curvinerve :-)

Men det er da heller ikke så ringe endda, at vi (Erik og jeg) har de to første hanner af arten :-)

Venlig hilsen Anni


De senest indberettede arter i Naturbasen: