Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

20. oktober 2012

Det kølige forår og sommer har reduceret dagsommerfugle bestanden

Græsrandøje, Maniola jurtina han. Gl. Skørping, Himmerland. d. 6 juli 2012. Fotograf: Lars Andersen

Den vådeste sommer i Storbritannien i over hundrede år, oplevede man at der var langt færre sommerfugle end normalt! Det har verdens største optælling af sommerfugle åbenbaret.

Butterflies Conservation 10 september 2012; www.butterfly-conservation.org...washout_summer_hampers_butterflies

Mere end 25.000 mennesker over hele Storbritannien deltog i den store sommerfugle optælling 2012. Der blev talt mere end 223.000 dagsommerfugle og dagflyvende natsværmer. Butterflies Conservation optælling viser at den vådeste sommer i hundrede år kombineret med kølig forår har udløst population nedbrud, og i forvejen truede arter er tættere på at forsvinde helt!

Koldt og vådt vejr er en farlig dobbelt-cocktail for sommerfugle - det øger dødeligheden af larver, der i det kølige vejr har minsket imunforsvar, de bliver nemmere ramt af sygdomme og prædatorer. Og begrænser de voksne i at finde partnere og lægge æg, som fører til reducering i nuværende og kommende generationer.

De fleste dagsommerfugle er gået tilbage i antal i forhold til optællingen sidste år; Almindelig Blåfugl med 50%, Skovrandøje med 65%, Admiral som der var rigeligt af sidste år blev reduceret med 72%. Alle hvidvingerne, Pieridae som Stor Kålsommerfugl, Lille Kålsommerfugl og Grønåret Kålsommerfugl er faldet i antal. Og det er havens favoritter såsom Skovblåfugl & Citronsommerfugl også.

Derimod steg antallet af visse arter af randøjer, Satyrinae som lever i det åbne græslandskab på græssser der kan tåle den øgede eutrofiering, som den store Græsrandøje som var den dagsommerfugl der blev talt i størst antal (63,370), på andenpladsen kom Buskrandøje (32,432), på trediepladsen; Engrandøje (31,437).

Richard Fox, Butterflies Conservation leder af optællingen siger at sommeren 2012 vil blive husket for det værste vejr, hvor sommerfuglene har lidt af den fulde påvirkning af styrtregn, stærke vinde og lave temperaturer. Storbritannien har oplevet den dårligste år for britiske sommerfugle nogensinde.:-(

Man kan sagtens overføre denne undersøgelse til danske forhold, vi er ramt af det samme vejr, og min formodning er at det samme er sket med drastisk decimering af sommerfugle bestandene i Danmark, undtagen randøjerne som Græsrandøje & Engrandøje der lever i det åbne græsland. Lars Andersen d. 19 oktober 2012



Foto: Lars Andersen

De senest indberettede arter i Naturbasen: