|
|
|
Folkeoplysning: Punktkilder, diffuse kilder og Bilag IV-arter
Beskyttelsen af billag IV-arter vægter langt højere i flere andre EU-lande; bl.a. i England uddeles klækkelig bøder. M.h.t. punktkilder og diffuse kilder, så kan de meget landbrugsvenlige tolkninger omkring dræn m.v., der anlægges i Danmark, næppe opretholdes. I Danmark har drænudledninger således været tolket som diffuse kilder, hvor alle udledninger, der er en følge af bevidste menneskelige aktiviteter, skal betragtes som punktkilder ifølge EU-juraen. Nu er det ikke fordi, jeg elsker EU specielt højt. Men der er en moralsk og juridisk sammenhæng mellem godt at ville have del i EUs- landbrugsordninger og så, at man overholder EUs regler. Følgende dokumentation for ovenstående citeres i det følgende. Den er ikke specielt let at forstå, men meningen virker trods alt klar. - Og det er godt at have en autoritativ tilgang til sagsagterne: eur-lex.europa.eu...LexUriServ.do DOM AF 29.9.1999 — SAG C-231/97 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 29. september 1999 * I sag C-231/97, Konklusion af dommen er med i et arbejdspapir fra Miljøministeriets arbejdsgruppe om Forbedring af vidensgrundlaget for vandplanernes indsats relateret til miljøfarlige forurenende stoffer i vandløb, søer og kystvande juni 2011. 2.3 Definition af punktkilder og diffuse kilder Som det fremgår af ovenstående er indsatsen overfor de miljøfarlige forurenende stoffer afhængig af om tilførslen stammer fra en punktkilde eller fra en diffus kilde. Definitionen af, om en udledning er en punktkilde eller en diffus kilde, er direktivbestemt og anderledes end den måde begreberne traditionelt har været anvendt i Danmark. Ifølge EF-domstolsafgørelse2 skal begrebet udledning i relation til direktiv 2006/11/EF (kodificering af 76/464/EØF) forstås således, at udledningen omfatter enhver handling, der kan tilskrives en ’person’, og hvorved et stof direkte eller indirekte bliver tilført vandmiljøet. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse kapitel 4 Beskyttelse af overfladevand § 27. Stoffer, der kan forurene vandet, må ikke tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at vandet forurenes. Der kan dog efter § 28 gives tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet. Stk. 2. Stoffer, jf. stk. 1, der er aflejrede i vandløb, søer eller havet, må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse påvirkes, så de kan forurene vandet. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse1) Kapitel 5 Beskyttelse af plante- og dyrearter m.v. § 29 a. De dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter. Stk. 2. Yngle- eller rasteområder for de arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke beskadiges eller ødelægges. § 29 b. Miljøministeren kan udfærdige forvaltningsplaner og iværksætte andre tiltag, herunder yde tilskud, med henblik på bevaring af de arter eller bestande af disse, der er nævnt i bilag 3 til loven. 31991L0676 Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget EF-Tidende nr. L 375 af 31/12/1991 s. 0001 - 0008 den finske specialudgave: kapitel 15 bind 10 s. 0192 den svenske specialudgave: kapitel 15 bind 10 s. 0192 Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle-og rasteområder Bilag IV-arternes yngle- og rasteområder Spørgsmål: Vil en fortsættelse af den hidtidige almindelig landbrugspraksis med udbringning af gylle m.m. efter gældende gødningsregler og bræmmebestemmelser langs f.eks. en sø, kunne betegnes som en beskadigelse og ødelæggelse af yngle- og rasteområder, der kræver afværgeforanstaltninger? Svar: Diffus forurening af f.eks. vandhuller fra den almindelige landbrugsdrift er ikke omfattet af forbuddet mod beskadigelse af yngle- og rasteområder, hvis man overholder de gældende krav til udbringning af gødning m.v. og der dermed ikke er en direkte påvirkning af vandhullet Diffus forurening Forringelse af yngle- og rasteområder som følge af diffus forurening vil normalt ikke blive betragtet som omfattet af reglerne, medmindre der kan konstateres en direkte påvirkning på baggrund af aktiviteten. Det gælder for eksempel, hvor det ikke er muligt at adskille effekten af et næringsstofbidrag fra en enkelt kilde fra bidraget fra en anden kilde (f.eks. til vandområder med flere lodsejere i oplandet). Det samme gælder ammoniak-deposition, hvor en påvirkning ikke kan henføres til en bestemt kilde. Dog kan for eksempel en øget ammoniakpåvirkning fra et staldanlæg, som er en direkte følge af en udvidelse, blive inddraget i vurderingen, hvis levestedet for den pågældende bilag IV-art er afhængig af et næringsstoffølsomt levested. Diffus forurening med næringssalte af f.eks. vandhuller, som følge af den almindelige landbrugsdrift, er ikke omfattet af forbuddet, hvis man overholder de gældende krav til udbringning af gødning m.v. Kan skaden undgås - princippet om at opretholde den ”økologisk funktionalitet” Når der skal iværksættes driftsændringer, der kan påvirke yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, bør man først overveje at justere den påtænkte driftsændring, så der ikke sker skade på yngle- eller rasteområdet. Alternativt kan skaden opvejes andre steder på ejendommen, så den lokale bestand af arten samlet set ikke påvirkes negativt. Princippet om, at yngle- og rasteområdet samlet set ikke må beskadiges, kaldes princippet om økologisk funktionalitet. Ved at se på netværket af yngle- og rasteområder for hver enkel bilag IV-art, er der mulighed for mere fleksibelt at tage hensyn til bilag IV-arterne og se på mere end blot den enkelte lokalitet som er i spil i forbindelse med f.eks. en driftsændring. En skade på et levested, som f.eks. er sket ved opdyrkning af et ekstensivt landbrugsareal med bilag IV-arter, kan muligvis afværges ved enten at fremme kvaliteten af andre levesteder i nærheden eller erstatte det med et nyt og bedre. Det er dog afgørende, at den lokale bestand ikke tager skade. Denne fremgangsmåde kræver ofte et vist fagligt kendskab til de beskyttede arter og et større overblik end den enkelte ejendom. Visse aktiviteter kan kræve behandling hos kommunen, f.eks. nedlæggelse af vandhuller omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Hvis vandhullet rummer bilag IV-arter vil kommunen skulle vurdere om en nedlæggelse forudsætter etablering af et eller flere nye vandhuller inden for bestandens netværk, der kan række udenfor ejendommen. Dette skal til for at sikre, at den økologiske funktionalitet opretholdes. I vurderingen indgår ligeledes, om der er andre hensyn, der taler imod. Det kan være sværere for den enkelte lodsejer at anvende dette princip, men ikke umuligt. I lodsejernes vurdering af om en aktivitet kan foretages uden at det ødelægger et yngle- eller rasteområde bør relevante informationer indgå. I forbindelse med implementering af de nye regler udarbejdes der en række forvaltningsplaner for nogle af bilag IV-arterne. De giver bl.a. information om arternes levesteder, herunder deres yngle- og rasteområder. Desuden kan landmændene hente yderligere information hos rådgivningsordningen – se afsnit 9 ’Tilskud, rådgivning og vejledning’. Udgangspunktet skal være, at det samlet set sikres, at den økologiske funktionalitet af den lokale bestands yngle- og rasteområder opretholdes på minimum samme niveau som f.eks. nedlæggelsen af et vandhul, Ofte vil det være hensigtsmæssigt, at erstatningsbiotoper etableres før den eksisterende biotop nedlægges, så bestanden har mulighed for at indvandre til den nye biotop. Naturbeskyttelse.dk • 21. oktober kl. 00:19 • • I England er konsekvenserne af at skade bilagsarter alvorlige - bøden lyder på ca 50.000 kroner pr. dræbt indvid, og op til 6 måneders fængsel. Læs mere om hvordan England beskytte deres bilagsarter her: Reptile Surveys Protected Species Southern Ecological Solutions www.southernecologicalsolutions.co.uk Common Lizards, Slow Worms, Grass Snakes and Adders are all protected under the Wildlife Countryside Act. Find |
