Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

6. december 2012

Danmark og vandrammedirektivet (WFD)

Nu har jeg været inde for at læse lidt mere grundigt på kommissionens evaluering af de hidtidige danske tiltag. Og vi får sgisme godt nok skridtprygl. At læse evalueringen føles lidt som om, at man til en universitetseksamen får at vide, at man har løst en opgave på 9. klasses-niveau.

Kommissionen siger i min oversættelse (læs originalen ec.europa.eu...CWD-2012-379_EN-Vol3_DK.pdf)



- Vi er alt for sent på den. Der er kun tre år til næste runde. Den må svide til den tidligere regering.

- Vi er alt for uklare mht. hvordan vi skal karakterisere vore vandløb. Tja, i hvor mange af vore vandløb er de fysiske forhold i orden?

- Sammenhængen mellem fysik-kemiske data og de økologiske data sejler. Ja.

- Vi har nærmest kun fokuseret på udvalgte biologiske indikatorer. Det er rigtigt. Det giver også god mening.

- Der er for ringe kvantificering af påvirkningerne i de enkelte vandsystemer. Helt sikkert.

- Vi overvåger for lidt. Av for den, slag til den tidligere regering.

- Vi formidler for lidt. Slag til alle.

- Kemisk forurening er for lavt prioriteret. Ikke nødvendigvis enig - vi har altså langt fra de samme problemer som i de store flodsystemer, hvor der virkelig akkumuleres giftstoffer.

- Vi er for vævende omkring målene for god økologisk tilstand. Helt sikkert.

- Kriterier for undtagelser er uigennemskuelige. Måske, det ved jeg for lidt om!

- Det fremgår ikke tydeligt, at (og om) vi har valgt de klogeste løsninger. Det giver næsten sig selv, for det har vi ikke!

- Der er ingen cost-benefit analyse. Nej.



Bundlinjen er, at vi i mange år været alt, alt for selvfede ift. EU''s direktiver per se. Men vore vandløb har under alle omstændigheder fået det bedre, og det formentlig primært, fordi vi faktisk har fokuseret på biologien frem for kemien.

Og så lige et smut til Tyskland, som dansk landbrug jo kigger misundeligt på. Tyskerne får generelt stor ros i kommissionens rapport, men til allersidst i evalueringen står der klokkeklart, at godt kan droppe det med frivillige tiltag ift. landbruget. Der skal klar lovgivning til. ;-)


De senest indberettede arter i Naturbasen: