Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

18. november 2003

Færre brakmarker kan true ynglefugle

EU-Kommissionen har netop fremlagt et forslag om at halvere andelen af brakmarker. Dette sker som følge af en dårlig høst i 2003, hvor mange områder i EU led under langvarige tørkeperioder.

EU’s brakordning blev introduceret i 1988, som et værktøj til at regulere produktionen af afgrøder. Brakmarkerne har siden vist sig at udgøre værdifulde yngle- og fourageringsområder for en lang række af agerlandets fugle. Det gælder for eksempel hedelærken, der ofte findes ynglende på brakmarker. Braklægningen kan derfor have været medvirkende til, at ynglebestanden af hedelærke er øget markant.

Stillitsen nyder tilsyneladende også godt af de store mængder af frø fra primært tidsler. Bestanden af således øget med mere end 80% i perioden fra 1990-2000. Brakmarkernes produktion af frø har sikkert også medvirket til, at bomlærken er gået frem. Denne arts fremgang er dog mindre markant.

En reduktion af arealet af brakmarker kan derfor vise sig at få katastrofale følger for en række af de danske ynglefugle, der er tilknyttet agerlandet.

Problemstillingen understreger, at der i fremtiden vil være behov for støtteordninger, der har til formål at gavne agerlandets fugle. Kun på denne måde kan forbedrede forhold for disse arter blive mere end en tilfældig sidegevinst ved EU’s landbrugspolitik.



Foto: Peter Nielsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: