Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

5. april 2007

Toppet Skallesluger i forårshumør

Da jeg i går gik min sædvanlige aftentur langs stranden, var det - modsat den seneste tid - overskyet, og lyset egnede sig absolut ikke til fotografering. Det forhindrer naturligvis ikke, at man tager kameraet med. Og når man nu alligevel har det, kan man lige så godt trykke af, hvis et eller andet rører sig. Også selv om motivet ligger flere sømil til havs!

Stedet er Vejle Fjords udmunding i retning mod Trelde Næs og Æbelø. To par Toppet Skallesluger muntrede sig. Hannerne fremførte forskellige ritualer, og indimellem kæmpede de en drabelig kamp med hinanden.

Jeg tog en lille serie, hvoraf jeg har klippet en sekvens på 10 billeder sammen. For at komprimeringen ikke skal stjæle de sidste detaljer, har jeg dog delt forløbet i 2. Der er 0,3 sek. mellem hvert billede = 3 sek. i alt. (Hvis teknikken ikke tillader, at jeg kan lægge begge billeder ind lige efter hinanden, må jeg afvente, at en eller anden er så venlig at svare på tråden - og hvis I altså gider se billederne!!)

Undskyld kvaliteten, men forhåbentlig kan I se forløbet - selv om det er ret banalt, var det faktisk spændende at overvære. :-)

MVH

Kristian



Foto: Kristian Borum

De senest indberettede arter i Naturbasen: