Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

25. december 2012

I denne mørke tid ........

I denne mørke tid, hvor det heldigvis allerede nu går mod lysere tider, kan vi sidde i de varme stuer og drømme os frem til næste sommer, hvor Danmark vil være beriget med en bille fra en svunden tid.

Alle makrofotografer må køre sig i stilling og være parat til at få det første billede i kassen af dette prægtige trofæ. Hvem bliver mon den første, som får held til at tage et billede af en "dansk" eghjort og lægge den ind i naturbasen her på Fugleognatur, vel og mærke efter at indsættelsesceremonien med Miljøministeren, direktøren for Naturstyrelsen, diverse skovriddere, seniorkonsulenter m.fl. har sat dyret ud i den danske natur. Det bliver rigtigt spændende, hvem der fremover får sit billede. Måske skal man være hurtig på udløseren, da også krager, råger, alliker, ræve og grævlinger vil være på pletten, når et nyt dyr står på menuen. Allermest spændende bliver det naturligvis den efterfølgende sommer, når/hvis de første efterkommere af udsatte larver begynder at kravle frem af stubbe fra sprængte træer og veletablerede træpyramider.

Der er virkelig noget at glæde sig til. Danmark er kommet med på Europakortet over lande, som formår at give liv til en art, vi selv har været med til at udrydde.

V.h.

Ole


Foto: Ole Martin. Eghjort fra det nordlige Öland.

De senest indberettede arter i Naturbasen: