Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

27. december 2012

Insektsuger: Lav den selv!

Jeg har endelig anskaffet mig en insektsuger, men endte med at lave den selv, da dem der kunne købes var lidt for dyre.

Jeg vil, for at andre kan lave en insektsuger derhjemme også, lave en lille trin-for-trin guide, som jeg håber i kan bruge.

Det skal du bruge:

1: Anskaf dig to gummi-slanger. Dem som jeg brugte er akvarie-slanger, som kan købes hos de fleste dyrehandlere. De koster sjældent mere end 25 kr. pr. meter. Du skal dog langt fra bruge en hel meter til en enkelt insektsuger, og de 10 centimeter, jeg købte kostede 4 kr. Den ene slange skal være bredere end den anden, og de skal passe ind i hinanden.

2: Du får brug for et filter, så du ikke får insekter og jord i munden. Her brugte jeg gaze-bind, men der findes mange andre muligheder. Hvis du ikke har noget stående, kan det anskaffes på stort set alle apoteker, eller i Matas. De koster 10 kr. for en rulle på 4 meter i Matas.

3: Du skal bruge en elastik til at sætte om den del af gaze-bindet der ikke er inde i røret.

(Valgfrit) 4: En beholder med to huller i, som slangerne stikkes ned i. Jeg anbefaler en plastikbeholder, og at man borer hullerne, da det giver det bedste resultat.

Sådan gør du:

(Begge versioner) 1: Klip et lille stykke gaze-bind af, og sæt det rundt om den lille slange. Er bindet lidt langt, så sæt elastikken rundt om bindet.

(Uden beholder) 2: Sæt den lille slange ind i den store, og du har nu en insektsuger!

(Med beholder) 2: Sæt slangerne ned i hullerne i beholderen, og du har en insektsuger.

Denne insektsuger er lavet for under 20 kroner, men der kan forekomme ekstra udgifter til beholder, hvis du ikke har nogen.

Hvis du har læst alt dette, og fulgte trinene, har du en flot, hjemmelavet insektsuger!

De senest indberettede arter i Naturbasen: