|
|
|
havørnenes rede...
Mellem jul og nytår gik jeg som så ofte før, en tur med min søster og familiens retrievere. Dvs, den ene hund er stadig en teenager og fuld af spillopper, og da min søster er væltet på ski og har dårlig skulder, er det mig der hænger på, at have netop den i snor.(/hænger bagefter den i en snor). Så det er nærmere DEN der går tur med OS og ikke omvendt :-) Vi gik ved Wedelsborg Gods på Fyn. Vi gik en lidt anden vej end vi plejer, for min søster ville vise mig ørnenes rede. Jeg har af og til set havørnene dernede i området, men aldrig reden. Humøret var højt denne eftermiddag med frost og solskin. Vi travede hen ad skovvejen og pludselig gik vi paralelt forbi reden. Dvs, der var to stk. En meget stor i en høj bøg ca 60 m fra os på vejen, og en lidt mindre ca 50 m endnu længere væk. Egentligt var vi ved at gå videre, men da jeg så en stor skovvej gå vinkelret fra "vores" vej og hen mod reden og jeg tænkte, at det vel ikke ku´ skade i december, besluttede vi at gå hen mod reden. Knapt havde vi gået ind på sidevejen, da jeg ud af øjenkrogen pludselig så en havørn sidde stille i en udgået eg og kigge ned på os. Ikke mere end 35 m fra os. Vi kom selvfølgelig til at standse op, og den så, at den var afsløret og fløj. Pludselig kunne vi også se den anden ørn sidde henne i reden. Vi gik de få skridt tilbage til "vores oprindelige vej" og forsatte. Ørnen i reden blev siddende. Imens vi talte om hvor sjovt det var, at vi kunne have gået lige forbi ørnen i træet uden at opdage den, kom vi hen til en stor åben eng, der var delvist oversvømmet. Der stod 2 par knopsvaner og et par sangsvaner. Pludselig fik jeg øje på ørnen igen. Den sad nu langt ude på isen og spiste et eller andet, imens den blev moppet af krager. Få øjeblikke efter kom magen og spiste med. Desværre var det for småt til, jeg kunne se i kikkerten, hvad det var. Lidt af en oplevelse at se de to store dovne klumper sidde dér på isen i solen med halvt hængende vinger, som et par store kalkuner. Da jeg var dreng, ville det have været helt usandsynligt at se et par ørne, eller for den sags skyld de ravne vi som vanligt også så på turen. Ikke alting var bedre "i de go`e gamle dage" :-) Jeg er overrasket over, at ørnenes rede ligger så nær relativt befærdede skovveje i et så relativt besøgt område. Men det er jo skønt, hvis ørnene simpelthen har mistet så meget af deres skyhed, at det er muligt for dem at yngle i mindre skove..... I sommers så jeg en mår ved wedelsborg. Mon ikke det er lykken for en mår at have en ørnerede i sin skov ?. Jeg tænker, der må falde lidt rester af.... Mvh Ole |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.