Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

10. april 2007

Svirrefluemylder

Hej alle

I de næste dages varmere vejr kan jeg kun opfordre til, at man drøner i felten med kamera efter svirrefluer.

I eftermiddags skulle jeg således på gåtur i skoven med Marie i barnevognen og tog for en sikkerheds skyld kameraet med mig. På en mirabel, som stod i læ i en lysning, vrimlede det med fluer. Jeg knipsede løs og sørgede efterfølgende for at få hvert kræ samlet ind i mit medbragte snapseglas med ren alkohol. Vel hjemkommet - og med en rystende usikker nøglen vha. Torp - viste det sig, at der gemte sig hele 8 arter af svirrefluer på dette ene træ!

Hvis nogen skulle få lyst til at indsamle belæg (det er vist meget ofte nødvendigt), er det nemmeste faktisk at nappe fluerne mellem to fingre. Lynhurtigt. Det virkede hver eneste gang på i alt omkring 20 fluer; jeg missede ikke en eneste 8-)

De senest indberettede arter i Naturbasen: