Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

1. februar 2013

DN udrydder den sjællandske odder

Jeg synes der mangler en specifik debat om udsætningen af odder på Vestsjælland (selv om den har været nævnt i andre tråde). Overskriften er bevidst provokerende, så man ikke er i tvivl om at jeg synes at udsætningen er gak.

Jeg er ikke selv ekspert eller har styr på alle facts, så også derfor kunne det være godt med lidt oplysende debat.

En fin gennemgang af odderens historie ligger her:

theotteronseeland.blogspot.dk/

Den nyere historie er at odderen ansås som uddød på Sjælland fra omkring 1980, men der verserede dog rygter om at den stadig fandtes. Dette blev dog verificeret ved et større moniteringsprojekt i 2005-2006. her og ved senere lejligheder er der fundet ekskrementer, men eksperter anfører at bestanden må være meget lille.

Nu føler DN sig så kaldet til at udsætte jyske oddere på Sjælland, foranlediget af at odderen ikke er uddød alligevel.

dn.dk/Default?ID=36033

Det har man så fået Naturstyrelsen med på, og projektet manglede vist kun en høring med lodsejere omkring Åmosen - hvis de ikke protesterer vildt så kører det.

Det ville være rart at få debatteret:

1) Hvorfor i alverden vælger man at udsætte fremmede dyr når man netop opdager at der findes en oprindelig bestand. Hvorfor går man ikke efter at sikre eller forbedre dens leveområder?

2) Hvorfor jyske dyr? Jeg har hørt at den sjællandske odder er mere beslægtet med den svenske. Kan dette verificeres?

3) Hvis den sjællandske odder ikke er samme stamme som den jyske, så vil udsætningerne - som skal fortsætte - uden tvivl opblande genmassen i en grad, så den oprindelige stamme ophører med at eksistere. Begrundelsen for at udsætte er netop at populationen er meget svag. Dvs. de vil - genetisk set - blive rendt over ende, *hvis DN har ret*.

4) Udsætte kan man da altid gøre, det kan man gøre om 20 år eller 50 år, hvis bestanden virkelig uddør. men lige nu har vi altså en oprindelig bestand som *muligvis* kan klare sig selv hvis bare de får lov!

5) Er der nogen som ved hvad mødet med lodsejeren (23. januar) har afstedkommet?


De senest indberettede arter i Naturbasen: