Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

25. november 2003

Storkefarm i Jylland?

Politiken oplyser, at Nørager Kommune ved Hobro vil oprette storkefarme i håbet om, at fuglen vil slå sig ned i lokalområdet.

Kommunen har sendt en ansøgning om storkefarmen til miljøminister Hans Christian Schmidt, der har bedt Vildtforvaltningsrådet om en holdning til sagen. Miljøministeren har tidligere udtrykt sig positivt om opdræt af storke med henblik på udsætning.

Dansk Ornitologisk Forening har tidligere klart meldt ud, at man er imod storkefarme. Man henviser bl.a. til, at lignende projekter i vore nabolande ikke har ført til genetablering af levedygtige storkebestande med en naturlig adfærd. Desuden skulle potentialet allerede være tilstede, hvis der eksisterede egnede leve- og ynglesteder, idet Danmark gæstes af et par hundrede storke i yngleperioden.



Foto: Anni Nielsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: