Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

5. februar 2013

Offentlighedens adgang til naturen

Vi skal have den grå vintertid til at gå med et eller andet. ;-)

Så vi kan jo prøve at vende reglerne om offentlighedens adgang til naturen: skove, udyrkede uhegnede arealer o.s.v.

Er de nuværende regler, som jeg forudsætte folk stort set kender, passende, eller skal noget ændres?

Jeg har leget med tanken om et offentlighedsprincip, der sagde noget i retning af, at der i princippet var offentlig adgang til arealer, når det ikke generer, natur, landskab, afgrøder, drift, anlæg (f.eks. hegn) og privatliv. - Det kunne gerne følges op af en kultur, hvor både ejeren og de besøgende hjalp hinanden med at passe på naturen og omgivelserne. - Jfr. den gamle fabel om solen og blæsten, der væddede om, hvem der kunne få den vejfarende til at smide frakken.

I praksis ville det f.eks. betyde, at man godt måtte skrå over en stubmark, når man skulle ned til en sø eller mose for at opleve naturen der.

Men for mig har naturbeskyttelsen altid vejet tungere end offentlighedens adgang, hvis der var konfliktsituationer.

Man kunne også forestille sig, at der i langt videre omfang kom et grovmasket stinet i landskabet, f.eks. ad gamle, nedlagte jernbanespor og markhegn. Der er nedlagt rigtig mange markveje de senere år, hvilket jeg tror, ofte provokerer folk. Hvis de oplever, de kan komme rundt i landskabet, så tror jeg, det i væsentligt omfang kan bidrage til en forståelseskultur.

De senest indberettede arter i Naturbasen: