|
|
Ny rapport: Bevaringsstatus for fuglearter
I henhold til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet udpegede Danmark i 1983 111 fuglebeskyttelsesområder til beskyttelse af de vilde fugle og deres levesteder. De 111 fuglebeskyttelsesområder udgør sammen med områder udpeget efter EF-habitatdirektivet og vådområder udpeget i henhold til Ramsar-konventionen et samlet netværk af beskyttede naturområder i Danmark, det såkaldte NATURA 2000 netværk. Medlemsstaterne i EU er forpligtet til at indrapportere bevaringsstatus for NATURA 2000 netværkets arter og naturtyper til Fællesskabet. Skov- og Naturstyrelsen, amterne og Danmarks Miljøundersøgelser har på denne baggrund indledt et samarbejde for at tilvejebringe og sammenstille de nødvendige data til en vurdering af bevaringsstatus for de pågældende naturtyper og arter. Danmarks Miljøundersøgelser nye rapport, Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af Ef-fuglebeskyttelsesdirektivet, præsenterer bevaringsstatus i Danmark for fugle omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet baseret på det foreliggende datagrundlag og eksisterende viden. Rapporten behandler i alt 42 fuglearter på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I som mere eller mindre regelmæssigt yngler i Danmark og 37 arter og underarter af regelmæssigt tilbagevendende trækfugle, som raster eller overvintrer i internationalt betydningsfulde antal. Bevaringsstatus for fuglearter En arts bevaringsstatus er defineret i Habitatdirektivet som resultatet af alle de forhold, der indvirker på arten, og som på langt sigt kan få indflydelse på artens udbredelse og talrighed. Bevaringsstatus vurderes som gunstig, hvis data vedrørende bestandsudvikling viser, at arten på langt sigt vil kunne overleve, udbredelsesområdet er stabilt eller stigende og der er et tilstrækkeligt antal levesteder til at arten kan overleve på langt sigt. Naturen er imidlertid dynamisk, og i enkelte tilfælde er bevaringsstatus for en regelmæssigt tilbagevendende trækfugleart vurderet gunstig på trods af tilbagegang i antal og/eller udbredelse. Hvis den samlede bestand er stabil eller stigende og det er sandsynligt at ændringer i forekomst skyldes forøgede fødemuligheder i områder uden for Danmark snarere end forringede fødemuligheder i Danmark vil vurderingen af bevaringsstatus kunne blive gunstig. Fuglearternes bevaringsstatus er vurderet i kategorierne: Gunstig, ugunstig, usikker og forsvundet. Ugunstig er underinddelt i kategorierne: Ugunstig-stigende, ugunstig-stabil og ugunstig-faldende. Bevaringsstatus for ynglefugle Gunstig bevaringsstatus: 17 arter Ugunstig bevaringsstatus: 14 arter fordelt med ugunstig-stigende for 1 art: Engsnarre, ugunstig-stabil for 2 arter: Hedehøg og tinksmed og ugunstig-faldende for 11 arter: Hvid stork, plettet rørvagtel, hjejle, sydlig almindelig ryle, brushane, sandterne, dværgterne, sortterne, mosehornugle og markpiber. Disse arter er overvejende ynglefugle som er knyttet til heder, hedemoser, moser, klitter samt enge og strandenge. Usikker bevaringsstatus: 9 arter, som overvejende omfatter fuglearter under indvandring eller genindvandring: Sort stork, skestork, blå kærhøg, kongeørn, fiskeørn, vandrefalk, hvidbrystet præstekrave, sorthovedet måge og perleugle. Forsvundet: 2 arter. Urfugl og høgesanger synes at være forsvundet som ynglefugle i Danmark. Bevaringsstatus for regelmæssigt tilbagevendende trækfugle Gunstig: 33 arter og underarter samt 1 bestand. Den omtalte bestand af sædgæssene i Sydøstdanmark, hvis bevaringsstatus vurderes som gunstig, og som synes at være isoleret fra bestanden i Nordvestdanmark. Ugunstig: 2 arter og underarter fordelt med ugunstig-stigende for lysbuget knortegås og ugunstig-faldende for ederfugl. Usikker: 1 art og 1 bestand. Fløjlsand vurderes som usikker. Bestanden omfatter den del af sædgæssene, som opholder sig i Nordvestjylland uden for yngletiden. Bestanden vurderes som usikker, til bestandsforholdene er afklarede. Læs hele rapporten her: www.dmu.dk...FR462.PDF |
