Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

15. april 2007

Græsplænen, der ikke skal slås

Forleden hørte jeg i P4 Østjylland om "Græsplænen der ikke skal slås". Den blev anbefalet til alle der ikke var særligt vilde med havearbejde. Den "slåfri" græsplæne, skulle kunne opnås ved at plante "Trædebregne" i stedet for at så græs. Trædebregne har intet med bregner at gøre, men er betegnelsen for flere arter af slægten Cotula, der tilhører familien Kurveplanter. I alt fald nogle af arterne stammer fra New Zealand. Trædebregne spreder sig vegetativt med overjordiske udløbere og er desværre en meget agressiv plante, som i vores klima, især på steder med lidt skygge helt kan fortrænge græsser og andre urter. Trædebregne er derfor potentielt invasiv. Jeg har selv set den spredt fra stenbede til græsområder på en del lokaliteter og frygter den vil sprede sig til naturområder og gøre skade der. Har andre naturinteresserede gjort lignende observationer af Trædebregne udenfor sit "reservat" i haven?

De senest indberettede arter i Naturbasen: