Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

15. marts 2013

Bomlærke/kornværling

Hej Fugle og Natur

Jeg har taget et par billeder af nogle fugle, men var ikke tæt nok på til at kunne bestemme dem, så jeg lagde billederne ud i DOF-gruppen på Facebook for at få hjælp. Et par stykker mente, at det kunne være bomlærker og det var jo lidt morsomt, fordi et af mine forslag var kornværling.

I skriver i felthåndbogen, at det er én og samme fugle, eller rettere at bomlærken også kaldes kornværlig, men bomlærken hedder Emberiza Calandra i følge basen og kornværlingen hedder Miliaria calandra i følge Politikkens 256 danske fugle, 2002 og i følge Gyldendals Danmarks Store Fuglebog, 2004. De to omtalte bøger har til gengæld slet ikke bomlæken med. Samme resultat i to andre bøger. Det har derimod Politikkens Fugle i farver fra 1971 og den hedder her også Emberiza calandra. Her: Ingen kornværling. De to fugle har altså svært ved at optræde i samme bog.

Det kan måske have noget at gøre med bomlærkens voldsomme tilbagegang i 70''erne, 80''erne og 90''erne, eftersom det er den ældste bog, der har bomlærken med og ikke de nyere, men et spørgsmål melder sig: Er det bomlærken eller kornværlingen, der gik til og kom igen, da vi fik brakmarker? Og endelig bliver det sjovt for mig at finde ud af, om det er bomlærker eller kornværlinger, der sidder i mit træ. Eller måske nogle helt andre.

Mine billedfiler er for store, kan jeg se, men de kan som sagt ses på Facebook, både på min profil: Steen Franch og i DOF-gruppen.

Nedenunder står der KRÆVER svar. Det er så voldsomt et ord, men jeg ville da gerne have et svar :-)

Fuglene er set i et fritstående træ ca 100 m fra en gård, men ellers omgivet af åbne marker. Stedet ligger midt i mellem Thorum, Junget og Selde i Nordsalling ca 25 km nord for Skive. Jeg set dem jævnligt de seneste 14 dage, vil jeg tro og senest i dag, den 14. marts 2013

Venlig hilsen Steen Franch

--

Venlig hilsen Steen


De senest indberettede arter i Naturbasen: