Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

15. marts 2013

Hul i Hovedet: NaturErhvervsstyrelsen

Der er snart intet tilbage end hovedrysten. Vi har en NaturErhvervsstyrelse, hvis regler for tilskud til græsning i fx NATURA2000-områder er direkte skadelige for biodiversiteten. Golfbanestyrelsen kunne man også kalde dem... 2.naturerhverv.fvm.dk/betingelser_for_tilskud

Og nu skal en landmand betale 700.000,- tilbage, fordi han har afgræsset biologisk perfekt, men åbenbart ikke som kontorfolkene i styrelsen mener, det skal gøres.

Vi har også prøvet det i Mols Bjerge. Vi afgræssede til UG med kryds og slange ift. biodiversiteten, men der var for meget loppestar og for meget hedelyng.... Puhada.

Er der nogle, der kan anvise bare én farbar vej ud af det her morads, som vores miljø- og fødevareministerier bringer vores natur ud i? Lad venligst være med at nævne Naturplan Danmark eller Natur- og Landbrugskommissionen - så får jeg et grineflip.


Foto: Morten DD Hansen

De senest indberettede arter i Naturbasen: