Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

17. marts 2013

Artsnavneproblemer med almindelige danske husdyr

Begreberne arter og underarter kan give noget rod med almindelige danske dyrenavne.

Her i første omgang nogle eksempler på dette.

Det danske navn på arten Bos taurus er formentlig Okse. Dette navn inkluderer både malkekøer og kødproducende stude. Samt kalv og tyr. Formentlig inkluderer det osse Urokse, når vi er på artsniveau, skønt denne slags måske kunne regnes for en underart for sig selv. Noget i den retning. For hvordan kan man ellers sige at Uroksen er uddød, samtidig med at tamkvæget nedstammer fra den? Så skal ordet oksen på dansk opfattes som et slægtsnavn? I bred forstand inkluderende Bison? Vilde arter som Gaur-Okse og Yak-Okse tilhører samme slægt som Tam-Okse.

Der reklameres med vilde heste på Langeland. Skønt de er tamsorter, som bare lever forholdsvis frit. Den renblodede europæiske vildhest er formentlig osse uddød - og det skønt dens gener lever videre i mange nulevende hesteracer. En enkelt sort af mongolsk vildhest er blevet reddet gennem avl i zoologiske haver. Hvorfor denne Equus przewalskii regnes for at være artsforskellig fra E. caballus og/eller E. ferus; det kan jeg ikke bedømme.

Vi har det sidste halve år haft problemer med at skulle skelne imellem Tam-Hund og arten Ulv. Hvilket dårligt kan lade sig gøre. Og muligvis giver det heller ikke mening at skulle skelne mellem slagsene for de strejfere af arten, som leder efter parringsvillige mager i Midtjylland. Ser man på alverdens underarter af vilde ulve af arten Canis lupus kubnne det være interessant at få indpasset sorterne af Canis familiaris i stamtræet. Det er svært at give arten Ulv skyld for forbrydelser uden at involvere dens tamme slægtninge. Og så vidt jeg forstår, så er arvesynden blevet genindført juridisk i Danmark for visse hunderacer, endda som strafbar forbrydelse. Uden at begrebet Ulv har været involveret.

Vilde katte af arten Felis sylvestris i bred forstand findes vidt udbredt i Den Gamle Verden. Gad vide hvor mange vilde arter, der bør regnes med, og hvor mange af disse, der har bidraget til avlen af racer af tamkatte. Har tamkattene nogen fælles artsbetegnelse, der kan holde vand på naturvidenskabeligt artsniveau? For Felis domestica er mere et begreb, end det er en art.

Får og Geder har vilde slægtninge i Sydvestasien. Nogle af disse vildeformer regens for arter. Det er rodet nok i sig selv, for hver slægt (henholdsvis Ovis og Capra), men tænk hvilket artsroderi det kunne have været blevet til, såfremt Får og Ged kunne krydses. For øvrigt er det temmelig sært at kalde en art ved hundyrsbetegnelsen. Altså at Får med stort er hele arten, mens får med lille ekskluderer lam og vædder. Tilsvarende med Ged. For hvornår er bukken medregnet i begrebet ged, når man ikke bruger de store begyndelsesbogstaver?

Dette navnesystem til Får og Ged er fuldstændig svarende til, hvis arten Okse hed Ko. Så kunne man på korrekt dansk tale om en hanko, i stedet for at kalde den en tyr. Ligeledes er flertalsbenævnelsen for Tam-Høne høns, såfremt man inkludere haner; mens den er høner, når hanen ikke medregnes. Den dansk'' sprog er en svær een.

Hvor kan man slå de korrekte danske betegnelser for husdyrarterne op, så disse officielle navne kan oversættes til de videnskabelige betegnelser? Og til andre sprog.

Dette er sådan set en bredere formulering af mit gamle spørgsmål om, hvad der er den korrekte internationale betegnelse for arten Tam-Høne. www.fugleognatur.dk...show_message

Spørgsmålet gælder nok kun, såfremt man regner dansk for et videnskabeligt sprog, og ikke omtaler alle danske artsbetegnelser som det nedsættende begreb: trivialnavne.

hilsen fra HENRY

De senest indberettede arter i Naturbasen: