Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

21. april 2007

Fugletur til Sønderjylland Januar 2007

Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 22/1 til tirsdag den 23/1 2007.

Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE).

Formål: Specielt at twitche Østlig Turteldue i Bække, Vejen. Desuden, at besøge diverse vadefuglelokaliteter på vestkysten for primært Sortgrå Ryle - samt besøge flere Fyrre- og Topmejsemejse-lokaliteter og herudover køre efter Kirkeugle i Føvling, Slørugle ved Myrthuegård og evt. Stor Hornugle ved Enderupskov. Vi vil også prøve, at spotte Sortstrubet Bynkefugl og Bjerglærker - samt sluttelig, at forsøge at finde flokke af Kortnæbbede Gæs og Pibesvaner på engene.

Vejr: Sol/skyet, 0-2 grader C, let-frisk nordlig vind. Enkelte snebyger.

Vi tog 2 afsted fra Herlev mandag den 22/1 kl.07:55, og gjorde et kort stop ved Kildebjerg rasteplads på Fyn, og ankom til Bække, Vejen kl. 10:38. Her eftersøgte vi Østlig Turteldue, og efter over 1 ½ times søgen fandt vi den endelig i haven bag Møllevej 10, hvor den sad og pudsede sig i et løvtræ. Det var fint!.

Herefter kørte vi til Vejen Mose, hvor vi eftersøgte Fyrremejse, men der var meget fugletomt i mosen, vi havde dog bl.a. Spurvehøg, Musvåge, Dompap og 3 Rådyr.

Videre via Kravnsø Enge/Varde Å til Føvling, hvor vi straks ved ankomsten så Kirkeuglen siddende på redekassen, gik man for nær hoppede den ned bag en bjælke bag redekassen, men kom dog frem igen og lod sig beskue perfekt!

Videre til Hvidbjerg Strand, hvor vi i den smukke solnedgang havde en stor ansamling af vadefugle, herunder mange Stenvendere og Sandløbere samt 12 Sortgrå Ryler på klods hold og en enkelt Islandsk Ryle. På stranden desuden Sortænder og 5 rst. Rider.

Herefter tog vi til Oksbøl Vandrehjem, hvor vi indlogerede os, og tog så til Turisthotellet Oksbøl og fik aftensmad, bestående af Schnitzel m/grøntsager til 110 kr. + en cola til 15 kr.

Efter aftensmaden kørte vi til Myrthuegård, hvor vi eftersøgte Slørugle, dog uden held, et kort stop ved Janderup Enge gav heller ingen ting. Hjem på vandrehjemmet og i seng kl. cirka 22:00, op kl. 06:00, morgenmad kl. 08:00 og herefter afsted igen.

Første lokalitet var Kravnsø Enge/Varde Å, hvor vi bl.a. så Stor Regnspove og en Sortkrage x Gråkrage (hybrid). Herefter besøgte vi Hjerting Strand/Sædding Strand, hvor vi bl.a. havde Store Regnspover, mange Lille Kobbersneppe og Islandske Rødben.

Videre til Fovrfelt bækkens udløb, hvor vi eftersøgte Sortstrubet Bynkefugl, som desværre var negativ, men vi havde dog bl.a. Sortand, Stor Regnspove og 4 Sortkrager.

Videre til Sneum Sluse/Store Darum, hvor var en større flok Mørkbugede Knortegæs, og imellem disse en enkelt Lysbuget Knortegås. Desuden kan bl.a. nævnes Grav- Spids- og Pibeænder samt Stor Regnspove.

Herefter kørte vi igennem Jedsted Enge og Hillerup Enge, hvor bl.a. var Sangsvaner - til Nr. Farup Enge, som viste sig, at være en glimrende lokalitet. Her havde vi bl.a. masser af Sangsvaner og imellem disse 8 flotte Pibesvaner. En stor ansamling Kortnæbbede Gæs samt masser af Bramgæs var højdepunktet, og her var også bl.a. Blå Kærhøg 1 hunf. fou.,Viber, Hjejler og en enkelt Bjergirisk. Ved Kammerslusen/Ribe Holme også masser af Bramgæs, flere Blisgæs og 2 ad. Pibesvaner. Desuden Viber, Hjejler, Alm. Ryle, og af spurvefugle bl.a. Sanglærke, Engpiber og Rørspurv.

Vores næste stop var Vester Vedsted, en Fyrremejse-lokalitet! Og ganske rigtig, efter kort tids søgen hørte vi en syng. Fyrremejse, og så og hørte efterfølgende op til 5 stk´s meget fint! Her var desuden bl.a. 1 Topmejse og Kernebider hørt.

Vi kørte herefter op til Gl. Hviding Enge, hvor vi bl.a. havde Fjeldvåge, klokken var nu blevet 15:38, og herefter kørte vi hjem, en god tur rigere.

Vi ”landede” på ca. 800 km., og nåede Herlev kl. 19:20.

Turens pris blev ca. 900 kr. (benzinpenge, broafgift, overnatning vandrehjem og morgenmad, 1 x middag på kro samt diverse).

Frank Desting

Herlev

Januar 2007





Artsliste for turen

22.1: Bække, Vejen, - kl. 10.38 – 12.42; Østlig Turteldue 1 rst. (sad fint i et løvtræ og pudsede sig i haven bag Møllevej 10), Tyrkerdue 4 rst., Sanglærke 5 ofl.. Vejen Mose, - kl. 11.58 – 14.05; Spurvehøg 1 fou., Musvåge 3 rst., Dompap 3 rst.. Kravnsø Enge/Varde Å; Gravand 20 rst.. Føvling, - kl. 14.30 -14.58; Kirkeugle 1 rst. (set perfekt siddende på redekassen). Hvidbjerg Strand, - kl. 15.55 – 16.58; Sortand 22 rst., Strandskade 5 rst., Stenvender 175 (vdr.) fou., Sandløber 225 (vdr.) fou., Islandsk Ryle 1 (vdr.) fou., Sortgrå Ryle 12 fou., Ride 5 rst. (1 ad., 4 2k). (LFR, FDE).

23.1: Kravnsø Enge/Varde Å, - kl. 09.12 – 09.30; Fiskehejre 3 rst., Grågås 42 rst., Musvåge 1 rst., Tårnfalk 1 fou., Stor Regnspove 1 rst., Sanglærke 1 ofl., Sortkrage x Gråkrage 1 rst., Engpiber 1 hørt. Hjerting Strand/Sædding Strand. - kl. 09.38 – 10.02; Strandskade 200 rst., Stor Regnspove 10 fou., Lille Kobbersneppe 80 (vdr.) fou., Islandsk Rødben 10 fou., Alm. Ryle 15 fou.. Fovrfelt bækkens udløb, - kl. 10.05 – 11.45; Sortand 1 rst., Strandskade 50 rst., Stor Regnspove 5 rst., Sortkrage 4 rst.. Sneum Sluse/Store Darum, - kl. 11.05 – 11.45; Fiskehejre 1 rst., Grågås 450 rst., Mørkbuget Knortegås 85 rst., Lysbuget Knortegås 1 rst., Gravand 30 rst., Spidsand 4 rst. (3 han, 1 hun), Pibeand 3 rst., Musvåge 1 rst., Stor Regnspove 1 rst.. Jedsted Enge, - kl. 12.00 – 12.08; Knopsvane 6 rst., Musvåge 2 rst.. Hillerup Enge, - kl. 12.08 – 12.15; Sangsvane 20 rst., Gravand 1 rst., Musvåge 2 rst.. Nr. Farup Enge, - kl. 12.28 – 13.30; Sangsvane 150 rst., Pibesvane 8 rst., Kortnæbbet Gås 200 rst., Bramgås 450 rst., Gravand 15 rst., Pibeand 175 rst., Musvåge 3 rst., Blå Kærhøg 1 hunf. fou., Tårnfalk 1 fou., Vibe 8 rst., Hjejle 20 rst., Sanglærke 1 hørt, Bjergirisk 1 rst.. Kammerslusen/Ribe Holme, - 13.21 – 13.45; Fiskehejre 2 rst., Pibesvane 2 ad. rst., Blisgås 15 rst., Bramgås 500 rst., Gravand 4 ofl., Hvinand 4 fou., Vibe 80 rst., Hjejle 65 rst., Alm. Ryle 20 rst., Sanglærke 2 rst., Sjagger 40 rst., Engpiber 1 hørt, Rørspurv 1 rst.. Vester Vedsted, - kl. 14.01 – 15.20; Spurvehøg 1 fou., Stor Flagspætte 1 trommende, Sanglærke 11 ofl., Skovskade 1 rst., Topmejse 1 rst., Fyrremejse 5 rst. (1 syng, alle 5 set og hørt fint), Sjagger 50 rst., Vindrossel 4 rst., Kernebider 1 hørt, Grønirisk 8 rst., Grønsisken 15 rst., Gråsisken sp. 4 rst., Dompap 1 hun rst., Bogfinke 2 rst.. Gl. Hviding Enge, - kl. 15.30 – 15.38; Fiskehejre 2 rst., Fjeldvåge 1 rst., Tårnfalk 1 fou., Sjagger 1000 rst., Vindrossel 4 rst. (LFR, FDE).

22.1: Vejen Mose; Rådyr 3.

23.1: Nr. Farup Enge; Rådyr 8, Hare 1.


Foto: Vadefugle, Hvidbjerg Strand (foto: Frank Desting)

De senest indberettede arter i Naturbasen: