Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

5. april 2013

Hvilken fugl - synger med i det tidlige kor af solsorte

Et par morgener har fuglen sunget nu så fint uden for min dør. Jeg kan ikke se den i mørket i skumringen før solopgang, og forsøger jeg at snige mig tættere på i håb om at få et glimt af kræet, flyver den straks væk. Den synger med i det tidlige kor af solsorte, hvor der ikke er mange andre fugle i gang, men sangen her er mere lys og måske lidt mere trillende end solsortens. Det kunne måske godt lyde lidt som en havesanger, men med de samme afventende pauser og ophold som hos solsorten.

Har diverse steder på nettet lyttet til både havesanger, sangdrossel m.fl. Og det er da lidt derhen af - men jeg synes ikke, jeg kan finde en, som helt matcher tid (på dagen og året) og sangen. Nogen, der har et bud?


De senest indberettede arter i Naturbasen: