Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

22. april 2013

Rød slavemyre?

D. 20.4.2013, under weekendophold i vores sommerhus i Virksund, spadserede jeg i nærområdet og mødte da disse myrer. Jeg vidste på forhånd INTET om myrer og regnede med, at det var en gruppe af de almindelige røde skovmyrer - dem, som bygger kæmpe-tuer, og hvis imponerende bygningsværker så sandelig også findes flere steder i dette sommerhusområde.

Det undrede mig kun vagt, at disseher myrer (som var, så vidt jeg husker, ca. 6-7 mm lange) myldrede omkring et lillebitte hul i jorden i stedet for om en tue. Fundstedet var en flis-belagt sti gennem hedepræget område (store flader af hedelyng) mindre end 100 m fra stranden. Det var usandsynlig dejligt vejr (for foråret 2013!) netop den dag, med solskin og "lun" luft.

Efter hjemkomsten læste jeg lidt om myrer her i Felthåndbogen og kunne se, at det ikke er så ligetil endda at artsbestemme myrer. Jeg skulle netop til at "skrotte" observationen, da jeg tænkte nærmere over beskrivelsen af Rød Slavemyre, især dens hang til at bo i huller i jorden på varme og tørre, gerne kystnære områder, osv. Nu ved jeg ikke, om der er andre myrer med skovmyreagtigt udseende, som bor i huller i jorden helt uden ovenjordisk tuepræg. Men der sker jo ikke noget ved at spørge: kan disse myrer bestemmes? Er det Rød slavemyre? (Der nævnes 3 (under-?)arter af denne i Felthåndbogen, og jeg gætter i givet fald på den sidst nævnte, Formica lusi-et-eller-andet, da mine myrer synes at have ensartet rød forkrop.)

På forhånd tak til enhver, som kan og vil hjælpe.

Vh Elisabeth



Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: