Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

23. april 2013

Natur- og Landbrugskommissionen: Beskyttelse af §3-natur

Som før nævnt mener jeg ikke, at der er kommet fra Natur- og Landbrugskommissionen er dårligt. Se her omkring beskyttesle af §3-områder, hvor jeg selv skrev til kommissionen.

kommissionens anbefalinger om §3-natur:

"

•Registreringen af beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens § 3 skal gøres til en bindende udpegning, når den igangværende nationale opdatering af registreringen er afsluttet. Alene de registrerede arealer skal være beskyttede. Registreringen opdateres løbende af kommunerne.



Ny registrering og afregistrering af beskyttede naturarealer skal ske ved afgørelse og med mulighed for påklage.



Beskyttede naturarealer i byzone og sommerhusområder skal beskyttes mod alle former for tilstandsændringer – ikke kun inddragelse til landbrug.



Der skal fastsættes regler, som forbyder eller begrænser muligheden for at gødske og sprøjte på beskyttede naturarealer.



Det skal præciseres i lovgivningen, at staten på samme måde som kommunerne har pligt til at pleje egne naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.



Bødeniveauet for overtrædelser af naturbeskyttelsen bør hæves for at sikre en større præventiv effekt og for at bringe niveauet i overensstemmelse med lignende overtrædelser. Der bør samtidig indføres mulighed for, at kommunerne i ensartede sager kan udstede et administrativt bødeforlæg.

"

Lad os tage fat her!

Hvordan får vi implementeret dt positive i denne anbefaling?

De senest indberettede arter i Naturbasen: